Annonce
Fredericia

Fredericia ansætter sin første klimachef: Ingeniør med bred erfaring

Ny klimachef i Fredericia Kommune, ingeniør Gitte Wad. Hun kommer fra stilling i teknik- og miljø i Silkeborg Kommune. Privatfoto

Fredericia: 52-årige Gitte Wad er Fredericia Kommunes nyansatte klimachef.

Hun kommer fra en stilling i teknik- og miljøforvaltningen i Silkeborg Kommune, hvor hun også bor.

- Gitte Wad er uddannet ingeniør med mange års erfaring inden for energisektoren, hvor hun blandt andet har været energirådgiver i store industrivirksomheder og arbejdet med grøn omstilling, skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse:

- Stillingen som klimachef er ny og hænger sammen med, at Fredericia Kommune opruster på klimaindsatsen. Tilbage i december 2020 gav Fredericia Byråd grønt lys til en ambitiøs Klimaplan 2020, der er på et niveau, der matcher Paris-aftalen.

Gitte Wad har desuden erfaring inden for projektledelse og skal stå i spidsen for at realisere den vedtagne kommunale klimaplan. Kii.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce