Annonce
Digitalt

Fredericia Esport med ny i formands-gamerstolen: Sætter ekstra ind på sportslige ambitioner

Laust Maarbjerg har overtaget formandsposten i Fredericia Esport efter Peter Beck (t.v.) Det er sket uden dramatik og tværtimod som en naturlig viderudvikling af foreningen, gør de begge klart. Peter Beck var den store drivkraft i at få skabt foreningen og derefter de rette rammer, som blev på Bülows Kaserne. Laust Maarbjerg har i sit daglige virke som ansvarlig for esportslinjen på Ullerup Bæk Skolen fingeren på pulsen overfor den sportslige del, som foreningen nu sætter stærkt ind på at udvikle. Foto: Nana Hanghøj
Coronatiden betød slukkede gamingmaskiner på Bülows Kaserne, men nu der under strikse forholdsregler lukket op for spil igen. Samtidig har bestyrelsen skiftet ud på pladserne med ny formand i gamerstolen.
Annonce

Fredericia: Der skal være endnu mere fokus på at få børn og unge ud at dyste i virtuelle spil fra foreningen Fredericia Esport. Foreningen vil slå fast, at de er en sportsklub på linje med fodbold og håndbold.

- Vi er en sportsklub, og det er naturligt, at medlemmerne vil ud at konkurrere med andre, som man gør det i andre sportsgrene. Det fokus har vi ikke haft i tilstrækkelig grad den seneste tid, men nu starter vi på en frisk, siger nyvalgt formand for Fredericia Esport Laust Maarbjerg.

Det udtrykker han i fuld overensstemmelse med afgående formand Peter Beck.

- Vi har brugt mange kræfter på at skaffe rammerne til at dyrke sporten. Det er på plads, og så skal vi videre med at udvikle på de sportslige ambitioner, siger Peter Beck.


Vi er en sportsklub, og det er naturligt, at medlemmerne vil ud at konkurrere med andre, som man gør det i andre sportsgrene. Det fokus har vi ikke haft i tilstrækkelig grad den seneste tid, men nu starter vi på en frisk.

Nyvalgt formand for Fredericia Esport Laust Maarbjerg


Fredericia Esport blev etableret for to år siden med kæmpe opbakning fra forældre og unge. Foreningen kæmpede i sin første tid med at finde egnede rammer, og det lykkedes efter længere tids dialog med kommunen at skaffe i Bülows Kaserne i august sidste år.

Her har foreningen nu lokaler og maskiner på plads til, at der dagligt kan trænes og spilles i de forskellige foretrukne spil. I lyset af corona, står der sprit og ligger klude fremme overalt for at sikre, at ingen risikerer at få smitte på fingrene.

- Vi skal have systematiseret træningen, så vi får spottet og udviklet talenterne. Vi håber også, at vi kan tiltrække de lidt ældre spillere, som, vi ved, er aktive og er tilknyttet ungdomsuddannelserne, siger Laust Maarbjerg.

Annonce

Spejl i talenter

Han står selv for undervisningen på UIlerup Bæk Skolens esports-linje og har ansvaret for talentudvikling.

- Talenterne mødes her til morgentræning hver torsdag, når de andre eliteidrætselever har fysisk morgentræning, og dem vil vi også gerne se her, så de kan fungere som forbilleder for vores medlemmer, siger Laust Maarbjerg, som også håber, at det kan friste spillere fra ungdomsuddannelserne at spille på Bülows Kaserne.

Men grundlæggende handler det om at skabe mere spil-aktivitet på kasernen.

- Vi skulle have afviklet et stort stævne i foråret, men så blev vi coronaramt. Vi håber, at restriktionerne bliver lempet, så vi kan gennemføre det i en eller anden form indenfor nærmeste fremtid, siger Peter Beck.

Foreningen håber at få samarbejde op at stå med de øvrige tiltag indenfor esport i Fredericia Kommune i blandt andet Bøgeskov og Erritsø.

Fredericia esport

Foreningen Fredericia Esport blev skabt på en idé om et seriøst esportstiltag, der skulle kunne huse alt fra bredden og talentudviklingen til esportsakademi samt semi pro/pro esportshold under navnet Fortress.

Den stiftende generalforsamling fandt sted i Fredericia Idrætscenter d. 11. december 2018.

Fredericia Esport kunne åbne dørene for byens eneste esportcenter på Bülows Kaserne den 5. august 2019.

Klubben tilbyder træning i Fortnite, Counter-Strike: Global Offensive (CSGO), og League of Legends (LoL).

Man kan også gå til Oldboys, der henvender sig til alle modne gamers m/k.

Der er ugentlig træning af betalt træner i faste tider hver uge.

Klubben huser aktive spillere i både bredden og eliten. Der er  talentudvikling – i samarbejde med Fredericia Eliteidræt / TeamDanmark, flere akademihold samt semi-pro og pro-esportshold.

Foreningen har netop nedsat ny bestyrelse med Laust Maarbjerg i spidsen som ny formand.

Bestyrelsen består desuden af Peter Beck, Thomas Lang, Blaine Ezra, Jannec Hansen og Mikkel Tophøj.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce