Annonce
Trekantområdet

Fredericia Kommune buldrer frem for lånte penge - fredericianerne har lånt mest i coronakrisens tegn

I Fredericia Idrætscenter er arbejdet i fuld gang for kommunens lånte coronamillioner. Omklædningsrummene er blandt det, der får en grundig og tiltrængt renovering. Arkivfoto: Søren Gylling
Næsten 6000 kroner har hver fredericianer "lånt" for at finansiere de mange nye anlægsprojekter, som byrådet har sat i gang i år. Fredericia Kommune topper listen over de kommuner, som har søgt Social- og Indenrigsministeriet om lånedispensation, viser den opgørelse, Fredericia Dagblad har lavet.
Annonce

Fredericia: 5906 kroner. Så mange penge har byrådet lånt på vegne af hver eneste fredericianer i kølvandet på coronakrisen. Politikerne har valgt at lånefinansiere ekstra anlægsarbejder som nye tennishaller i Erritsø, tribuner til Monjasa Park, lys på Østerstrand, legeplads i Madsby og stribevis af andre projekter.

Beløbet bringer Fredericia Kommune op på en sikker førsteplads over de kommuner, som har søgt Social- og Indenrigsministeriet om lånedispensation til anlæg i 2020. Frederikshavnerne befinder sig i den modsatte ende af låneskalaen. Her "låner" nordjyderne blot 109 kroner til ekstra anlægsaktiviteter.

Over 303 mio. kroner har byrådet sanktioneret, at kommunen låner. Det er mindre end Aalborg og Sønderborg kommuner, men målt per indbygger lægger Fredericia sig helt i front.

Byrådets partier har været helt enige om at benytte den usædvanlige mulighed, corona-krisen gav til at bryde anlægsloftet og i tilgift få dispensation til at låne pengene. I flere omgange har byrådet drøftet indstillinger om at udføre ekstra anlægsarbejder og alle partier har bakket op.

- Så længe det er fornuftige investeringer, som skaber værdi for borgerne, så har vi været med hele vejen. Vi har haft et efterslæb på anlæg, selv om vi har haft pengene. Vi har været presset af anlægsloftet, og nu har vi fået muligheden for at rette op. Det, synes vi, giver mening, siger Christian Jørgensen (V).

Annonce

Godt købmandskab

Christian Jørgensen er ikke ked af Fredericias førsteplads på listen.

- Jeg havde en ide om, at vi lå i top, og det har jeg ingen problemer med. Vi låner pengene for en fast lav rente. Vi betaler lånet tilbage med de penge, vi har i kassen, så vi påvirker ikke servicerammen. Med investeringerne vil der endda være driftsoptimeringer. Alt i alt er det godt købmandskab, mener Christian Jørgensen.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, Aallborg Universitet, er enig i, at byrådet har en pointe i at udnytte muligheden for at låne fuldt ud.

Sådan fordeler top 5 sig - top og bund - når man holder lånene op mod antal indbyggere. Grafik: Leif Nørmark

- Men det skal gøres med omtanke, for det er stadig lånte penge, som skal betales tilbage. Derfor gælder det om ikke at overgøre ideen og bruge sin sunde fornuft. I denne situation kan det vise sig at være en "once in a lifetime"-mulighed, at kommunerne får mulighed for at låne og bryde anlægsrammen, og så er det også med mine øjne fornuftigt at få udført de opgaver, som man måske i mange år gerne har villet, men har været nødt til at skubbe, fordi anlægsrammen har lagt begrænsning, og andre skal-opgaver har presset på, siger Per Nikolaj Bukh.

- Der skal betales lån og afdrag på 12 mio. kroner årligt i 25 år. De skal tages af en kassebeholdning på 300 mio. kroner. Giver det mening?

- Det gør det, hvis der er investeret i anlæg, som borgerne efterspørger og har behov for. I en kommune som Fredericia, hvor man er i en positiv udvikling, så måske endnu mere. Men man skal stadig holde sig for øje, at det ikke er gratis at låne. De penge, som bruges til at betale afdrag med, kan ikke bruges til andet, siger Per Nikolaj Bukh.

Annonce

Har vi brug for udestuen?

Han sammenligner situationen det med en privat økonomi, hvor en uventet lånemulighed kan udløse enten ekstra forbrug, en ferie eller en udestue.

- Før man låner, skal man gøre sig klart, om man reelt har et behov, siger Per Nikolaj Bukh.

Anlæggene skal som udgangspunkt være afsluttet i 2020 for, at det kan lånefinansieres. Opgaverne er i fuld gang med at blive sendt i udbud eller sat i gang efter kommunens samarbejdsaftale med håndværkerne.

Per Nikolaj Bukh forudser, at det bliver vanskeligt for Fredericia Kommune at nå at gennemføre projekter for 300 mio. kroner i år.

- Det bliver en udfordring bare at finde håndværkere, som kan udføre opgaverne inden 2021, men jeg vil tro, at kommunerne kalkulerer med, at der bliver givet grønt lys til at gennemføre projekterne uanset hvad, forudser Per Nikolaj Bukh.


Vi betaler lånet tilbage med de penge, vi har i kassen, så vi påvirker ikke servicerammen. Med investeringerne vil der endda være driftsoptimeringer. Alt i alt er det godt købmandskab.

Christian Jørgensen (V), medlem af økonomiudvalget
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce