Annonce
Alarm 112

Politianmeldelse indgivet i byggesag i Fredericia Kommune

En politianmeldelse af en byggesag i Fredericia Kommune er indgivet til Sydøstjyllands Politi. Det bekræfter politiet. Der er ingen kommentarer fra Fredericia Kommune, som henviser til politiet. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Sydøstjyllands Politi bekræfter overfor Fredericia Dagblad, at der er indgået en politianmeldelse i en byggesag i i Fredericia Kommune. Fredericia Kommune har ingen kommentarer, da politianmeldelser er en sag for politiet.
Annonce

Opdateret med præcisering af, at politianmeldelsen ikke er rettet mod Fredericia Kommune.

Fredericia: Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse vedrørende en byggesag i Fredericia Kommune. Det bekræfter kommunikationschef ved politikredsen Ulla Kaspersen overfor Fredericia Dagblad.

- Der er aktuelt kun en byggesag, der fylder i Fredericia Kommune - sagen omkring tidligere borgmester Jacob Bjerregaards grundkøb. Er sagen relateret dertil?

- Jeg kan kun bekræfte, at vi har modtaget anmeldelsen og ser på den, siger Ulla Kaspersen.

Fredericia Dagblad har efterfølgende ønsket at få svar på en række spørgsmål om anmeldelsen fra borgmester Steen Wrist (S). Vi ville gerne have svar på følgende:

- Er det den tidligere borgmesters byggesag, der er indgivet anmeldelse om?

- Er den rettet mod den tidligere borgmester eller mod embedsmænd i Fredericia Kommune?

- Har politiet været på besøg på Rådhuset – lavet ransagning/ fået udleveret dokumenter eller andet?

- Hvordan forholder Fredericia Kommune sig til anmeldelsen?

- Du er i gang med en intern oprydning – får politianmeldelsen indvirkning på det?

- Hvordan hjælper I politiet i denne sag?

Steen Wrist har ikke svaret på spørgsmålene, men i stedet har kommunikationschef for Fredericia Kommune Mie Spuur Simonsen sendt følgende svar:

- Politianmeldelser er et anliggende for politiet, derfor henviser vi til Sydøstjyllands Politi, lyder den kortfattede besked fra kommunikationschefen.


Politianmeldelser er et anliggende for politiet, derfor henviser vi til Sydøstjyllands Politi.

Mie Spuur Simonsen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Trods mulighed for genåbning: Givskud Zoo satser fortsat først på sæsonåbning om en måned

Alarm 112

Indbrud på Diagonalvejen

Annonce