Annonce
Sport

Frederik Vesti nomineret: Bliver en sportsstjerne fra Billund 'Årets Fund' for andet år i træk?

Frederik Vesti tog EM-sejren i den regionale, europæiske udgave af F3 i denne sæson. PR-foto
Frederik Vesti kan blive kåret som "Årets Fund" i dansk idræt. Prisen gik også til en talent fra Billund Kommune sidste år.

Filskov/Vejle: Den kun 17-årige racerkører Frederik Vesti, som stammer fra Filskov, og som nu er flyttet til Vejle, er nomineret til et ganske flot pris.

Der er tale om prisen som "Årets Fund" i dansk idræt - en pris, der uddeles af Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Politiken.

Det er Frederik Vestis mesterskab i den europæiske Formel 3-sæson, som har skaffet ham nomineringen: Således står der i beskrivelse af Frederik Vesti som kandidat: "13 sejre i det officielle FIA Regional F3 Championship førte til et overlegent samlet mesterskab mere end 100 point foran nærmeste konkurrent."

Klassen er den næststørste i Formel 3-regi - kun overgået af det internationale Formel 3-mesterskab, hvor en anden dansker, Christian Lundgaard, har kørt i denne sæson. Med sejren i den europæiske klasse, kan det internationale F3 eller F2 blive det blive næste skridt for Frederik Vesti, der drømmer om en dag at tage skridtet op i Formel 1. Det kræver dog store sponsorbeløb og endnu flere topresultater fra den unge kører.

Hans primære mål i denne sæson var mesterskabet, og det blev en realitet hele tre løb før sæsonafslutning.

Vinder Frederik Vesti prisen, vil det fuldstændig ekstraordinært være andet år i træk, at et sportstalent fra Billund Kommune løber med prisen. Således var det golfspiller Nicolai Højgaard fra Billund, som blev kåret som "Årets Fund" i 2018 efter et år, hvor han havde vundet både EM- og VM-guld for amatører sammen med sin bror Rasmus Højgaard.

Prisen uddeles 29. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];