Annonce
Egtved

Fredning med sagsbehandling i slæbegear

Lars Schmidt. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Alle kender oplevelsen af på en travl dag at ligge bagved en langsomt kørende lastvogn op af en lang bakke.

Og op af bakke er præcis den udsigt for sagsbehandling, som beboere og erhverv i Vejle Ådal kan se frem til, hvis Danmarks Naturfredningsforening, imod anbefalingen fra et stort byrådsflertal i Vejle Byråd, får gennemtrumfet fredningen af 850 hektar i ådalen.

En af udfordringerne, når man bor i et fredet område, er at næsten alle bygningsmæssige ændringer fremover skal godkendes af Fredningsnævnet.

En lille forsmag på hvad der venter, fik jeg i min egenskab af miljørådgiver i sidste uge.


De mennesker, der bor og driver erhverv i ådalen, har også krav på respekt. En fredning af ådalen giver mere bureaukrati, men ikke mere natur.


En af mine kunder med bopæl i den mindre Nybjerg Mølle Fredning fik her i august langt om længe svar fra Fredningsnævnet på en hasteforespørgsel indsendt i december 2019... Sagen handlede om tilladelse til at øge bredden marginalt på en ny lade på grund af nogle byggetekniske krav. En bagatel, som kommunen normalt kunne have afgjort på en eftermiddag.

Men når man er så uheldig at bo indenfor et fredet område, så må man pænt vente. I dette tilfælde otte måneder. Forinden var der yderligere gået fem måneder med at få tilladelse af Fredningsnævnet til selve laden.

Alle er enige om, at vi skal passe rigtig godt på naturen i ådalen. Området er allerede i dag rigtig godt beskyttet af naturbeskyttelseslovene. Samtidig har vi i kommunen et godt og tæt samarbejde med lodsejerne om naturplejen.

Men de mennesker, der bor og driver erhverv i ådalen, har også krav på respekt. En fredning af ådalen giver mere bureaukrati, men ikke mere natur.

Derfor opfordrer jeg til, at fredningsforslaget genovervejes og gerne droppes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce