Annonce
Give

Frisøren får ondt i maven, når hun ser fragtbilerne med internetvarer trille ind til byen: Hun frygter for fremtidens butiksliv

Sofie Bjerre Henriksen er tilbage i rollen som selvstændig frisør efter en længere barselsperiode, der begyndte lidt før end forventet. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Sofie Bjerre Henriksen, der er selvstændig frisør, gik på barsel, da coronaen for alvor bed sig fast og lukkede butikslivet. Halvandet år senere er hun tilbage med saksen i hånden, men hun frygter for butikslivets fremtid.

Give: For mange er 2020 gået over i historien som et rædselsfuldt år, men Sofie Bjerre Henriksen har et anderledes positivt minde om det coronaprægede år.

- Alle snakker om 2020 som et forfærdeligt år, men jeg synes jo, at det var det bedste år i mit liv, siger frisøren, der står bag Salon Sofie, med et stort smil.

Alligevel sidder hun nu med en bekymring for fremtiden, og hvad det seneste halvandet år kommer til at betyde for både hendes og andre forretninger i Give på lang sigt.

Annonce

Men først tilbage til den positive side af sagen. 28. juli 2020 blev Sofie Bjerre Henriksen mor til en lille søn, og pandemien betød, at hun måtte lukke sin frisørsalon på Torvet i Give og isolere sig i god tid inden da.

- Vi blev nedlukket 18. marts, og da vi måtte åbne igen, var jeg i tredje trimester, hvor man var anbefalet hjemmearbejde. Jeg har også en kronisk lungesyg mand, så vi måtte ikke risikere noget som helst. Derfor skulle jeg blive hjemme indtil fødslen, siger Sofie Bjerre Henriksen.

Kunder tilbød deres hjælp

Hendes plan var at nyde tiden med sin lille dreng og derefter tage fat på arbejdet igen i februar, men sådan skulle det ikke gå. En ny nedlukning var en realitet, og i stedet valgte hun at tage fuld barsel, hvor hun har haft god tid til familien.

Men midt i al lykken er der altså skår i glæden. De 15 måneder uden kunder i frisørstolen har nemlig skabt en del tanker.

- I begyndelsen var der meget uvished om, hvor lang tid nedlukningen ville vare, og den blev forlænget igen og igen. Efter pressemøderne måtte jeg sidde og ringe ud til rigtig mange kunder og aflyse deres tider. Samtidig snakkede jeg med en masse kunder, som jeg kender rigtig godt, som selv havde måttet aflyse bryllupper, konfirmationer og så videre, så jeg kunne godt mærke frustrationen i den anden ende af røret, siger Sofie Bjerre Henriksen.

Desuden var der usikkerheden omkring salonens fremtid. Mange af de faste kunder, der altså ikke længere kunne få klippet hår, tilbød at købe gavekort, produkter og lignende, men det kunne Sofie Bjerre Henriksen ikke udbyde, hvis hun fortsat skulle modtage hjælp fra hjælpepakker. Da reglerne blev ændret, så det godt kunne lade sig gøre, valgte hun ikke at gøre det af frygt for, at hun ikke længere kunne få økonomisk kompensation.

Perioderne med nedlukning har betydet, at nogle har kastet sig ud i at klippe sig derhjemme. Så har man købt en trimmer i stedet, og så siger man: ”det gik jo egentlig okay.

Sofie Bjerre Henriksen, indehaver Salon Sofie
Annonce

Er nervøs for butikkers fremtid

Før sommerferien var hun kortvarigt tilbage, men først nu er hun tilbage i fuldt omfang, og hun er glad for igen at have saks og hårtørrer i hænderne.

- Jeg er meget social, og jeg elsker den kontakt, jeg har med kunderne. Man kender dem rigtig godt, når man står alene, som jeg gør, siger Sofie Bjerre Henriksen.

- Jeg er bare nervøs for, hvad det kan få af betydning for butikslivet, hvis det fortsætter, siger Sofie Bjerre Henriksen. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen

Inden sin barsel havde Sofie Bjerre Henriksen nok at lave til i princippet at kunne ansætte en frisør udover hende selv, men efter coronaperioden er der ikke længere lige så mange bookinger i kalenderen.

- Perioderne med nedlukning har betydet, at nogle har kastet sig ud i at klippe sig derhjemme. Så har man købt en trimmer i stedet, og så siger man: ”det gik jo egentlig okay. Det samme kan man sige om at købe varer på nettet, og det..., siger hun, inden hun stopper sig selv.

Hun holder pause mellem sætningerne og vægter sine ord forsigtigt. Hun ønsker ikke at fremstå som en, der klynker. For hun har stadig en masse tilfredse og trofaste kunder, som hun er glad for, men alligevel har hun behov for at sætte ord på den usikkerhed på fremtiden, som giver hende ondt i maven.

Den kommer, når hun kan se fragtbilerne, der hver dag kommer med massevis af varer til Give-borgere, der har handlet tøj, hårprodukter og elektronik på nettet. Det gør hende nervøs for, at kunderne aldrig vender tilbage i samme stil som tidligere. Ikke bare til hendes egen frisørsalon men til butikslivet generelt.

- Jeg er bare nervøs for, hvad det kan få af betydning for butikslivet, hvis det fortsætter, siger hun.

Pandemiens konsekvenser

  • En analyse fra SMV Danmark, der er den danske hovederhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, viste tidligere på året, at to ud af tre frisører har øget deres gæld siden coronapandemien brød ud. 
  • - Gældspuklen skyldes sandsynligvis blandt andet, at kompensationspakkerne kun delvist dækker udgiften ved tvangslukningen, vurderede SMV Danmark.
  • Før sommerferien offentliggjorde også Dansk Erhverv en analyse, der beskriver konsekvenserne af corona for detailbranchen. Her konkluderes det, at coronapandemien har ramt retailhandlen hårdt, men at det er meget forskelligt, hvordan forskellige butikker og brancher har klaret sig. 
  • - Hovedparten af detailvirksomheder har oplevet fald i omsætningen, men især virksomheder, som ikke handler med dagligvarer, står i en vanskelig situation, står der i analysen.

Kilde: Dansk Erhverv og SMV Danmark.

Annonce
Vejle For abonnenter

Medarbejder på plejecenter er dybt frustreret: - Lige nu er det egentlig kaos

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

323 dage efter corona har Helle fået besked fra senfølgeklinik: Det svarer til en hjerneskade - og det kan blive kronisk

Erhverv For abonnenter

Martin og Allan drak en flaske Ron Zacapa-rom, da de udtænkte deres prisvindende virksomhed: Nu er de blevet købt af amerikanere og har kunder i 26 lande

Alarm 112

Aggressiv gæst kunne ikke få udleveret sin jakke i garderoben - det var der dog en god grund til

Debat For abonnenter

Ældre, demente og personalet på plejehjem råber om hjælp: Tak for opråbet, Nancy Marie og Mie - I er hverdagens helte

Vejle

Vejles måske mindste fødevarebutik synger på sidste vers: - Jeg er så ked af det

Egtved For abonnenter

Nej, Jelling, I har ikke kommunens kedeligste rundkørsler - det har vi

Danmark

Vil af med Thulesen Dahl: DF-lokalformand opfordrer Pia Kjærsgaard til tage formandsposten

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Afgørende vej skal lukkes for trafik igen: Ukendte ledninger forhindrede arbejde med kæmpe-rør

Danmark

Giftige svampe kostede Tikko livet: Nu melder dyrehospital om flere døde hundehvalpe

Navne

Stifter af designkoncern med base i Horsens er død: Benny gjorde sine designdrømme til virkelighed

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Ugens dyreste fik hammerslag ved 8.900.000 kroner

Erhverv

Kærestepar har købt velkendt butiksejendom: - Det er den største Ikea-test, vi kan tage sammen

Annonce