Annonce
Hedensted

Frisører slår pjalterne sammen - hver for sig

Det er første gang, 30-årige Heidi Lisby går egne veje i frisørbranchen. Hos hende kan man fremover få foretaget alt fra farvning af vipper og bryn til opsætning af store konfirmations- og bryllupsfrisurer. Foto: Michael Svenningsen

Salonen, produkterne - og selv navnet New Hair - er de samme, men der er alligevel tale om to forskellige frisører med hvert deres selskab, efter Heidi Lisby netop har klippet sine første kunder på Østerbrogade 19C i Hedensted.

Hedensted: Hvad der egentlig blot begyndte med et venskabeligt og nysgerrigt besøg, er for 30-årige Heidi Lisby endt ud i, at hun siden fredag har kunnet kalde sig selvstændig frisør.

Oprindeligt kiggede hun ellers bare ind hos Pia Hallgreen sidste år i forbindelse med, at kollegaen efter en mindre menneskealder netop havde flyttet sin salon New Hair på Bredgade i Hedensted til nye omgivelser på Østerbrogade.

Med rigeligt plads til endnu et sæt sakse blev den lidt utraditionelle idé om at være to selvstændige frisører under samme tag født. En kort betænkningstid og veloverstået barsel senere står Heidi Lisby i dag med eget cvr-nummer - og alt andet til deling.

- Forventningsafstemningen var meget ligetil, for vi kender hinanden fra tidligere og har det godt sammen. Jeg kunne bare mærke med det samme, at det var helt rigtigt, så det var et stort puslespil, der faldt i hak som den perfekte pakke. Og da jeg kommer fra tre års nonstop barsel, er det en fornøjelse at komme ud og bruge hjernecellerne på andet end babygylp og lortebleer, siger Heidi Lisby.

Lavpraktisk betyder samarbejdet, at de to frisører deler navnet New Hair, men at man skal booke sig særskilt til enten Heidi Lisby eller Pia Hallgreen, som så samtidig også beholder hele fortjenesten.

Annonce

Står det til mig, er jeg her de næste 30 år. Men jeg har ingen planer om at ansætte eller have elever - jeg har nok administrativt arbejde i at ordne regnskabet.

Heidi Lisby

Fyldt med frisører

Avisen har kigget nærmere på, hvor mange frisører, der gemmer sig i Hedensted Kommune.


  • Juelsminde: 17
  • Hedensted: 13
  • Tørring: 13
  • Løsning: 9
  • Lindved: 4
  • Daugård: 3
  • Hornsyld: 2
  • Stouby: 2
  • Uldum: 2
  • Barrit: 1
  • Rask Mølle: 1

I alt 67 frisører.

Til sammenligning er der i Horsens Kommune 103 frisører, mens det er muligt at blive klippet 158 steder i Vejle Kommune.

Kilde: Erhvervsdatabasen BiQ/alle aktive cvr-numre med branchekoden "frisørsaloner".

Det er første gang, 30-årige Heidi Lisby går egne veje i frisørbranchen. Hos hende kan man fremover få foretaget alt fra farvning af vipper og bryn til opsætning af store konfirmations- og bryllupsfrisurer. Foto: Michael Svenningsen

Synergi og god mening

I mindre byer som Hedensted er det ifølge Pia Halgreen sjældent set, at frisører på den måde deler alt, men alligevel kører forretningen i to forskellige selskaber. Til gengæld er det udbredt i storbyerne København og Aarhus, og så længe der er tale om et godt, personligt match, er der da næsten også udelukkende tale om et fordelagtigt samarbejde, lyder det.

- Hvorfor skulle hun stå alene ovre på hjørnet med en anden salon, når vi i stedet kunne sparre med hinanden, slippe for at have dobbelt af alt og dele de faste udgifter, siger Pia Hallgreen.

For at skabe så lidt forvirring som muligt, er de to kvinder blevet enige om at have samme priser. Til gengæld er det ikke nødvendigvis alle de samme opgaver, der tilbydes, afhængig af om man sætter sig i den nystartede eller den rutinerede stol.

Eksempelvis glæder Heidi Lisby sig til som den eneste af de to at lave store bryllups- og konfirmationsfrisurer i weekenderne, mens ønsker om extensions til gengæld medfører en henvisning til konkollegaen.

Med Heidi Lisby er der ifølge erhvervsdatabasen BiQ nu 13 frisører i postnummer Hedensted.

På kortet herunder kan du se samtlige frisører i kommunen.

Heidi Lisby

30 år.Født og opvokset i Egebjerg, men i dag bosat i Løsning.

Uddannet i Kolding i 2010 efter lære hos Rolf Jonsson i Horsens. Har senest arbejdet hos Hair Trend i Horsens.

Har børnene Victor på et år og Alfred på et år sammen med kæresten Jesper Linnegaard Hansen.

Under det fælles navn New Hair deler Heidi Lisby (t.v.) og Pia Hallgreen alt fra lokaler til materialer. Men derudover står de med hver deres kunder under hvert deres cvr-nummer. Foto: Michael Svenningsen
Det er første gang, 30-årige Heidi Lisby går egne veje i frisørbranchen. Hos hende kan man fremover få foretaget alt fra farvning af vipper og bryn til opsætning af store konfirmations- og bryllupsfrisurer. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce