Annonce
Erhverv

Frisørformand: Kyllingeagtigt af ministeren

En række selvstændige frisører står til at skulle betale corona-hjælp tilbage, så de heller ikke får kompensation for de fem uger, hvor deres virksomheder var tvangslukkede. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Fagorganisation og interesseorganisation vil have Christiansborg-politikere på banen i sag om frisørerne, der skal betale corona-hjælp tilbage.
Annonce

Vejle: - Det er kyllingeagtigt, at hverken erhvervsministeren (Simon Kollerup (S), red.) eller Erhvervsstyrelsen vil stille op og svare på spørgsmål i den her sag. Der er rigtig mange af vores 2300 medlemmer, som bliver ramt og mister deres kompensation, selvom de har handlet i god tro og har fulgt de anvisninger, de har fået fra det offentlige.

Sådan siger Connie Mikkelsen, formand for DOFK, fagorganisation for selvstændige frisører og kosmetikere.

Hun henviser til, at både Simon Kollerup og Erhvervsstyrelsen mandag afviste at stille op til interviews om, at en lang række frisører står til at skulle betale corona-hjælp tilbage, fordi deres omsætning er faldet med mindre end 30 procent  - gjort op over fire måneder.

- Dermed får de heller ikke kompensation for de fem uger, hvor deres virksomheder var tvangslukkede - selvom de blev stillet det i udsigt, da de søgte. Det er ikke rimeligt, at selvstændige dermed skal være de eneste, der ikke får hjælp for coronaperioden, siger Connie Mikkelsen.

Annonce

Hver tredje rammes

Hun bakkes op af Jakob Brandt, administrerende direktør i interesseorganisationen SMV Danmark, der har lavet en rundspørge blandt 477 selvstændige frisører.

Ifølge rundspørgen skal mere end hver tredje frisør, som ikke tjente en krone under den fem uger lange tvangslukning fra 18. marts til 20. april, nu betale hele kompensationen tilbage.

- Dermed står de til ikke at få en krone, fordi de efter genåbningen oplevede en omsætningsfremgang. Man skal bare huske, at den omsætning var baseret på masser af overtidsbetaling, fordi frisørerne knoklede en vis legemsdel ud af bukserne. Det svarer til, at man bad lønmodtagere, som var sendt hjem, om at betale deres hjælp tilbage. Jeg kan simpelthen ikke tro, at det har været den politiske hensigt bag hjælpepakken, og derfor vil vi have råbt landspolitikerne op, siger Jakob Brandt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give For abonnenter

Tre afgørende faktorer spænder ben for genetablering af lokal radiokanal - men næstformand ser det gerne ske

Annonce