Annonce
Vejle

Friske coronatal: Smittetallet i Vejle har efter flere ugers opadgående kurve taget et dyk

Et nyt testcenter åbnede i mandags på Tysklandsvej 4a i Vejle. Billedet er fra Jelling, da Region Syddanmark sendte en testbil til byen på grund af smitteudbrud. Arkivfoto: Mette Mørk
105 borgere er testet positiv for coronavirus den seneste uge, viser nyeste tal.
Annonce

Vejle: Efter flere uger, hvor smittetallet bare er gået op, har det nu flere dage i træk taget et dyk.

105 borgere er testet positiv for coronavirus den seneste uge. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut, der hver dag følger udviklingen i alle kommuner.

De nyeste tal er fra torsdag eftermiddag klokken 14.

Annonce

Stadig bekymrende

Det såkaldte incidenstal - smittetallet om man vil - ligger dermed lige nu på 90,9 for Vejle Kommune, hvilket er noget mindre, end da det toppede for lidt over en uge siden. Her nåede det op på over 120.

Siden har det været nedadgående og hed i mandags 116,8 og i onsdags 102,1.

De danske sundhedsmyndigheder har sat en bekymringsgrænse ved 20 smittede om ugen pr. 100.000 indbyggere.

Det betyder, at Vejles smittetal stadig er langt over den satte grænse og i øvrigt har været i snart et par måneder.

Annonce

Nyt testcenter i Vejle

Siden coronavirussen kom til landet, har vejlenserne skullet køre til Kolding for at blive testet. Det sluttede i mandags, hvor et nyt testcenter åbnede på Tysklandsvej 4a i Vejle.

Her kan borgere både uden symptomer og med lette symptomer blive testet. Er man mere sløj, skal man fortsat en tur forbi Kolding Sygehus.

Uanset hvor man skal testet, skal man forinden bestille en tid på coronaprover.dk. Alle over to år behøver dog ikke længere have en henvisning fra en læge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce