Annonce
Jelling

Friskoleelever løb og cyklede for at støtte anbragte børn

Der blev trådt hårdt i pedalerne i løbet af den halve time, som sponsorløbet varede. Foto: Anders Kynde
Elever fra 7. klasse på Jelling Friskole nåede på en halv time at samle 2.225 kroner ind til udsatte børn og unge.
Annonce

Jelling: 30 minutter på to ben eller to hjul - og så skal du nå så mange runder som muligt.

Det er opgaven for eleverne i 7. klasse på Jelling Friskole onsdag formiddag. De har arrangeret deres eget sponsorløb, efter at de har deltaget i det landsdækkende projekt Ungdomsværn, som støtter anbragte børn og unge i Danmark.

Løbeturen forløb rundt om Smededammen. Foto: Anders Kynde

Enten kan eleverne vælge at gå eller løbe rundt om Smededammen eller stige op på cyklen og trampe i pedalerne på grusstien rundt i monumentområdet.

Blandt deltagerne er 13-årige Amalie Iskov og 12-årige Sille Christensen.

- Vi synes, det er vigtigt at støtte en god sag og hjælpe andre børn, som har det svært, lyder det fra Amalie Iskov.

- Det er meget hårdt ikke at se sin mor og far, og jeg kunne slet ikke forestille mig en hverdag uden mine forældre, supplerer Sille Christensen.

Annonce

Muleposer

Også 13-årige Oscar Egelund er med til sponsorløbet. Han fortæller, at eleverne tilmed har solgt muleposer i ugens løb med det formål at sende pengene videre til projektet.

- Vi har i hvert fald lært, at hvis ikke vi får vores vilje, skal vi bare tænke på de anbragte børn, og hvordan det er for dem, siger han.

Drengene er klar til start. Foto: Anders Kynde

Det er primært elevernes venner og familie, der har sponsoreret løbet.

Og da den halve time er gået, kan de konstatere, at det indsamlede beløb ender på 2.225 kroner.

Ungdomsværn

  • Et skoleprojekt til støtte for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
  • I projektet omdannes skoleklasser fra hele landet til socialt bevidste iværksætterklasser, som fører kampagne til fordel for Børnehjælpsdagens arbejde.
  • Det er den danske hjælpeorganisation Børnehjælpsdagen, som står bag projektet.
Hver gang man havde gennemført en runde, blev det noteret med en streg på hånden. Foto: Anders Kynde
En af eleverne fik tjansen som tæller for de hurtige cyklister. Foto: Anders Kynde
Jelling Friskole holder sponsorløb til fordel for udsatte børn og unge. Foto: Anders Kynde
Jelling Friskole holder sponsorløb til fordel for udsatte børn og unge. Foto: Anders Kynde
Jelling Friskole holder sponsorløb til fordel for udsatte børn og unge. Foto: Anders Kynde
Jelling Friskole holder sponsorløb til fordel for udsatte børn og unge. Foto: Anders Kynde
Jelling Friskole holder sponsorløb til fordel for udsatte børn og unge. Foto: Anders Kynde


Vi synes, det er vigtigt at støtte en god sag og hjælpe andre børn, som har det svært.

Amalie Iskov, 13 år
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Vejle

Gæst og ansat smittet: Corona lukker Foreningernes Hus

Annonce