Annonce
Vejle

Fristen er udløbet: To socialdemokrater vil være borgmester i Vejle - Peschardt er ude

Disse to mænd kæmper om at blive Socialdemokratiets næste borgmesterkandidat i Vejle. Ingen kvinder har meldt sig. Arkivfoto: Vejle Kommune / Mette Mørk
Martin Sikær og Alex Vejby er de eneste kandidater, når Vejles socialdemokrater skal vælge ny frontfigur. Den hidtidige borgmesterkandidat, Søren Peschardt, går ikke ind i kampen.

Vejle: De 600 socialdemokratiske partimedlemmer i Vejle Kommune får to kandidater at vælge imellem, når de skal vælge ny borgmesterkandidat.

Valget kommer til at stå mellem de to, der allerede i Vejle Amts Folkeblad har meldt deres kandidatur: Martin Sikær og Alex Vejby Nielsen. Begge sidder i Vejle Byråd i dag.

Ved midnat udløb fristen for at blive en del af spidskandidat-feltet, og lokalformand Anette Stenfeldt kunne konstatere, at der ikke var kommet nye til, siden de to meddelte deres ambitioner før jul.

Annonce

Nogle ville måske efterlyse en kvinde i kampen, men da det efter den 6. januar stod klart, at der ikke kommer kandidater uden for byrådsgruppen, vidste vi sådan set godt, at det ikke ville ske.

Anette Stenfeldt, S-formand i Vejle Kommune

Søren Peschardt ikke på listen

På spørgsmålet, om hun havde ønsket sig et bredere felt, svarer Anette Stenfeldt:

- Det er godt, at vi får et kampvalg. Nogle ville måske efterlyse en kvinde i kampen, men da det efter den 6. januar stod klart, at der ikke kommer kandidater uden for byrådsgruppen (da udløb den frist, red.), vidste vi sådan set godt, at det ikke ville ske, fordi Azra Hasanbegovic er eneste kvinde, og hun ikke har den ambition, siger Anette Stenfeldt.

Med fristens udløb står det også klart, at den nuværende spidskandidat, Søren Peschardt, ikke vil forsøge at bevare sin position:

- Jeg har haft min chance, lyder det fra Søren Peschardt, der været sit partis bud på en borgmester ved de seneste to valg.

I 2017 kunne han glæde sig over, at Socialdemokratiet blev Vejle Byråds største parti med 11 mandater. Men da det kom til forhandlingerne om, hvem der skulle stå i spidsen for byrådet i denne periode, var døren til forhandlingslokalet låst for Socialdemokratiet og SF.

Udenfor konstituering

Af samme grund valgte de to partier at stå helt uden for konstitueringen. Det har blandt andet betydet, at hverken Socialdemokratiet eller SF har formandsposter i denne fireårige byrådsperiode - og det har slidt på Søren Peschardts kærlighed til politik:

- Jeg er en bedre politiker, når jeg kommer ud og møder folk, end når jeg kun diskuterer politik med andre politikere, siger den snart forhenværende topfigur i byrådsgruppen.

Når det står klart, hvem der skal overtage posten som borgmesterkandidat, er det nemlig aftalt, at vedkommende samtidig overtager hvervet som formand for den socialdemokratiske gruppe i byrådet.

Alex Vejby er en af de to socialdemokrater, der går efter borgmesterposten i Vejle. Arkivfoto: Mette Mørk

Måske urafstemning

Det vil stå klart senest søndag 29. marts, men det kan også være afgjort allerede ved et opstillingsmøde 9. marts.

En afgørelse 9. marts kræver, at en af de to kandidater opnår mindst to tredjedele af de fremmødte socialdemokraters stemmer. Sker det, er vedkommende valgt.

Hvis ikke, får alle partimedlemmer mulighed for at stemme elektronisk, og den kandidat, der får flest stemmer, er valgt som sit partis udfordrer til den nuværende borgmester, Jens Ejner Christensen (V), ved valget i november 2021.

Inden skal de to kandidater præsenteres for partifællerne i Vejle Kommune. Det vil blandt andet ske ved generalforsamlingerne i de enkelte partiforeninger, der løber af stablen i den kommende måned.

De to kandiater kommer også til at "optræde" ved partiets nytårskår 25. januar, og så vil Socialdemokratiet sørge for, at alle interesserede borgere også får lejlighed til at møde Martin Sikær og Alex Vejby:

- Det sker ved et borgermøde på Vejle Bibliotek 27. februar, siger formanden for partiets fællesforening i Vejle Kommune, Anette Stenfeldt.

Martin Sikær ringede i 2017 valget af i DGI Huset - og satte optællingen i gang. Ved valget i 2021 kan hans navn stå øverst på stemmesedlen, hvis han bliver førstemand på liste A. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Motorvej var spærret efter uheld

Kultur

Det hele handler om mor

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];