Annonce
Give

Frivillig ærgrer sig dybt over lukning af asylcenter: - Det er et stort tab

Ingelise Heide-Jørgensen er tidligere skolelærer og har de siden 2012 været frivillig på asylcenteret på Thyregodvej. Af flere årsager synes hun, det er forkert, at der ikke længere er asylansøgere på centeret i Thyregod. - Jeg forstår ikke, hvorfor man midt i det her med corona flytter dem til andre centre i andre landsdele, argumenterer hun blandt andet. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Ingelise Heide-Jørgensen er på asylansøgernes vegne ked af, at asylcenteret i Thyregod er lukket. Hun mener, at beboerne var så glade for stedet, at det var med til at give dem tryghed i en ellers usikker situation.
Annonce

Thyregod: Da asylcenteret i Thyregod i mandags gik fra at være asylcenter til beredskabscenter, var det ikke bare et farvel til den sidste beboer. Det var også et farvel til de trofaste frivillige, der har været med til at lave aktiviteter og tage asylansøgerne med på tur.

En af dem er Ingelise Heide-Jørgensen. Siden 2012 har hun stort set med en uges mellemrum haft sin gang på asylcenteret.

- Jeg havde lagt mærke til, at der var et asylcenter, så jeg besluttede, at jeg ville ind og se, hvad det var for et sted. Der mødte jeg en tovholder, som fortalte om det frivillige arbejde, der blev lavet, og så begyndte jeg selv at lave et kreativt værksted, hvor man kunne tegne, snakke og få lektiehjælp, fortæller Ingelise Heide-Jørgensen.

Cykelture i de lokale skove, busture til Aarhus og faste madlavningsdage blandt meget andet blev der også arrangeret. Alt sammen for at give beboerne i barakkerne en mere meningsfyldt og indholdsrig tilværelse, mens de ventede på, at deres sager blev afgjort.

- Der er en slags personalekøkken, hvor vi fik lov til at være. Så var vi nogle stykker, der tog ud for at handle, inden vi gik hjem og lavede mad. Det var populært. Her til sidst har det været enlige mænd, som har boet der, og det endte som regel med, at vi var fuldt hus og en god stemning.

Annonce

De taknemmelige venner

Derfor ærgrer det den pensionerede skolelærer, at barakkerne nu står tomme tilbage, og at asylansøgerne er flyttet til asylcentre i byer som Jelling, Holstebro og Hviding

- Det, jeg håbede, var at tænde et lille håb hos dem. Det er et meget isoleret sted at være. Vi har kunnet lave nogle aktiviteter her og nu, så de kunne få brudt deres uro og angst, for den har de, siger Ingelise Heide Jørgensen.

Faktisk blev hun ked af det på beboernes vegne, da hun fik at vide, at centeret skulle lukke.

- Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det. Jeg tænkte, at nu har de mennesker ventet rigtig længe, indpasset sig og fundet ro et sted. Det er vigtige faktorer for asylansøgere, fordi de lever i utryghed og angst.

- Mange af dem er flyttet mange gange, og det er hårdt for dem. Alene det at få lov til at falde til ro et sted, kan give dem en form for overskud. Om det så er at passe job eller undervisning eller have rimelig hverdag, siger hun.

Ingelise Heide-Jørgensen lægger ikke skjul på, at hun også selv fik noget ud af samværet med asylansøgerne - eller ”vennerne” som hun kalder dem. Gennem alle årene som frivillige har hun oplevet, at beboerne har været glade og positive omkring, at der blev gjort noget for dem.


Mange af dem er flyttet mange gange, og det er hårdt for dem. Alene det at få lov til at falde til ro et sted, kan give dem en form for overskud.

Ingelise Heide-Jørgensen, frivillig Center Thyregod


Samtidig har det frivillige arbejde givet hende et større indblik i andre mennesker og andre lande, end hun kunne have læst sig til i bøger, fortæller hun.

- Man får øjnene op for andre kulturer og lærer at forstå, at hvis du rækker hånden ud, så får du noget igen. For mig har det også været dejligt at kunne hjælpe nogle mennesker, der har behov for en form for hjælp, og samtidig opleve deres glæde og taknemmelighed for det.

- Det har udvidet min horisont, og den tror jeg, vi alle sammen har behov for at få lukket op for en gang i mellem for at kunne udvise lidt mere næstekærlighed, siger Ingelise Heide-Jørgensen.

Annonce

Hårdt med flytninger

I september blev det meldt ud, at man ville lukke asylcenteret i Thyregod, fordi der de seneste år har været et markant fald i antallet af asylansøgere i Danmark. I stedet bliver centerets status ændret til et beredskabscenter, som kan tages i brug, hvis der senere bliver behov for det.

Giver det ikke mening, at man nedlægger asylcentre, når der ikke længere kommer lige så mange asylansøgere til landet?

- Jeg kan godt se, at det ud fra et økonomisk synspunkt handler om, at man kan spare nogle penge, men jeg tror ikke, at man i virkeligheden sparer penge, når man lukker et asylcenter. Det er her, de folk har indpasset sig og egentlig har mulighed for at blive integreret i vores land. Når der nu netop er færre, der skal integreres, så kan man gøre noget mere for dem, der er her.

- Jeg synes, der er for langt fra dem, der sidder og beslutter sådan noget, til dem, det påvirker. De, der søger, har gode intentioner, men de bliver behandlet, som om de er en gruppe af mennesker, der bare skal sendes tilbage til deres hjemland, siger Ingelise Heide-Jørgensen.

Efter otte år som frivillig er det foreløbig slut for Ingelise Heide-Jørgensen. Umiddelbart har hun ingen planer om at fortsætte sit frivillige virke på eksempelvis asylcenteret i Jelling. Lige nu fylder beslutningen om at lukke centeret i Thyregod stadig for meget. Det samme gør mange af de oplevelser og menneskeskæbner, hun har taget med sig fra de seneste års arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Annonce