Annonce
Kultur

Frivillige i foreningerne har løbet stærkt i 2020: Hvem skal hyldes?

Det bliver 14. gang Hedensted Kommune hylder det frivillige foreningsliv, når der er award-show 11. marts. Billedet her er af" Du gør en forskel"-vinderen Bethina Nielsen i 2019. Priserne i 2020 blev uddelt enkeltvis pga. corona. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Hedensted Kommune efterlyser kandidater til årets award for foreningslivet, der coronarestriktioner eller ej, løber af stablen torsdag 11. marts.
Annonce

Hedensted: Måske mere end nogensinde før giver det mening at hylde og fejre de frivillige ledere, trænere, udøvere og bestyrelsesmedlemmer.

Det mener man i hvert fald i Hedensted Kommune, der, coronarestriktioner eller ej, torsdag 11. marts vil invitere til award for foreningslivet.


Jeg oplever også en stor vilje og kreativitet til at lykkedes med arbejdet i foreningerne.

Teresa Egballe


Det sker efter et år, der også for foreningslivet har trukket tænder ud.

- Særligt i efteråret har det været hårdt, hvor der føltes som, der næsten hver uge kom nye retningslinjer for afvikling af fritidsaktiviteter. Bedst som man synes, man i den enkelte forening havde fundet en løsning, blev spillereglerne ændret. Det begynder at kunne mærkes ude i foreningerne, hvor de frivillige begynder at blive lidt trætte, lyder det fra Teresa Egballe leder af Kultur og Fritid i Hedensted Kommune, der dog hurtigt tilføjer et men.

- Jeg oplever også en stor vilje og kreativitet til at lykkedes med arbejdet i foreningerne og generelt er min opfattelse ikke, at der er færre medlemmer i foreningerne på grund af coronaen. Folk er glade for deres forening og bakker op, når de kan, konstaterer Teresa Egballe.

Annonce

Digital plan B

Hun ser sammen med fritidsudvalget frem til at modtage indstillinger til de i alt otte priser, der skal uddeles til showet.

I 2020 måtte man i sidste øjeblik aflyse arrangementet på grund af corona, og priserne blev først uddelt enkeltvis i december. Den situation vil man ikke ende i igen, men Teresa Egballe er også bevidst om, at arrangementet sandsynligvis ikke vil kunne blive afviklet som vanligt med 800 mennesker i en hal samlet til spisning, musik og pris-show.

De otte Award-priser

Herunder kan du se kriterierne for indstillinger til de otte forskellige priser. Yderligere beskrivelse af de enkelte priser findes på Hedensted Kommunes hjemmeside.

  • Årets udøver: En aktiv udøver, der yder en stor indsats i den pågældende aktivitet. Udøveren har opnået synlige resultater til glæde for sig selv, sin forening og Hedensted Kommune.
  • Årets leder: Årets leder skal være en dynamisk figur i sin forening. Vedkommende skal have stort overskud, så der også er fokus på udvikling og ikke kun den daglige drift.
  • Årets træner: Årets træner skal vise stor empati i forhold til de udøvere vedkommende træner. Med et stort hjerte er årets træner en rollemodel, som mange vil se op til.
  • Årets hold: Årets hold skal have opnået resultater gennem en stor indsats. Årets hold kan være et idrætshold, men også et team fra en forening, som gennem adfærd og aktivitet fremstår som noget særligt.
  • Årets forening: Årets forening/gruppe skal være i fremgang. Medlemstallet må gerne være stigende. Der skal være et højt afbalanceret aktivitetsniveauet og et passende uddannelsesprogram for både ledere og trænere.
  • Årets lederspire: En lederspire er en leder eller træner, der er på vej. Det kan være en yngre person, der udviser flid, engagement og en målrettet bevidst adfærd.
  • Årets initiativ: Årets initiativ går til den forening/de personer som har skabt en positiv udvikling indenfor en folkeoplysende aktivitet. Det kan være ved at integrere nye grupper i deres aktiviteter eller ved at give nyt liv til aktiviteter med faldende tilslutning Det kan også være foreninger/personer, der har ydet en stor indsats med at skabe nye typer af faciliteter og aktiviteter, der får flere til at være aktive i Hedensted Kommune.
  • Nybolig-prisen (tidligere Du gør en forskel...): Nybolig-prisen kan tildeles en person, der med sit frivillige arbejde virkelig gør en forskel. Både aktive udøvere, trænere og ledere kan komme i betragtning. Denne pris kan også tildeles en person, der periodisk har løftet foreningsarbejdet, og derfor nødvendigvis ikke kontinuerligt er del af organisationen.

- Vi håber selvfølgelig at kunne gennemføre festen, som vi plejer, men har også en plan i baghånden for, hvordan vi kan lave en digital løsning, så showet i stedet kan transmitteres ud i stuerne, lyder det fra Teresa Egballe, der bl.a. kan afsløre at indiepop-trioen jung, der skulle have spillet til awarden i 2020, er hyret til 11. marts 2021.

Der kan indstilles kandidater til de i alt otte priser frem til 24. januar. På Hedensted Kommunes hjemmeside under Kultur og fritidsliv/Award findes en formular til formålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce