Annonce
Kultur

Frivillige kræfter har forvandlet garage til nyt mødelokale

Tidligere konfirmander har i samarbejde med Mette Kramer, der havde Balle Billedskole, malet det store maleri, som nu har fået fast plads i det nye lokale. Afhængig af bordopstilling er der her plads til cirka 40 personer, fortæller Else Sandahl Petersen, formand for valgmenighedens bestyrelse. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Der var blevet for trængt i konfirmandstuen i Balle Valgmenigheds præstebolig. Derfor er en garage, der ikke blev brugt, og et mindre depotrum, bygget om til et nyt lokale med plads til omkring 40 mennesker.

Balle: Med omkring 16 kvadratmeter og ligeså mange konfirmander foruden en præst har der de seneste år knebet med pladsen i konfirmandstuen i præsteboligen, der hører til Balle Valgmenighed. Derfor havde præsten og valgmenighedens bestyrelse et stort ønske om at finde mere plads.

Hen over sommeren og efteråret har en hel stribe af menighedens medlemmer frivilligt knoklet for at få ønsket til at gå i opfyldelse. Således har de forvandlet en garage og et mindre depotrum til et nyt mødelokale i bygningen mellem kirken og præsteboligen, der blev bygget for cirka 15 år siden.

- Behovene har ændret sig, siden bygningen blev opført. Garagen er ikke blevet brugt i flere år, og depotrummet blev kun sparsomt brugt, forklarer Else Sandahl Petersen, der er formand for valgmenighedens bestyrelse.

Annonce

Konkurrence om nyt navn

Fremover kan det nye lokale først og fremmest i konfirmandundervisningen, men også i forbindelse med møder eller sogneaftener. Derfor skal det nye lokale heller ikke nødvendigvis kaldes for en konfirmandstue.

- Vi har ikke besluttet, hvad vi skal kalde det. I stedet laver vi det til en konkurrence blandt medlemmerne, som på søndag ved indvielsen kan komme med deres forslag til, hvad vi skal kalde det her nye rum, siger Else Sandahl Petersen.

Bestyrelsen er nu spændt på at se, om der viser sig nye forslag til arrangementer og aktiviteter, når der nu pludselig er et velegnet lokale til det.

- Men det skal ikke være en konkurrent til forsamlingshuset, som vi har et godt samarbejde med. Blandt andet derfor skal det nye rum her ikke bruges i forbindelse med eksempelvis mindesamvær, forklarer hun.

Mange har hjulpet til

Hos Balle Valgmenigheds bestyrelse er der tilfredshed med det færdige resultat, som tilmed har kunnet gennemføres for relativt få penge.

- Det er lykkedes at holde det samlede budget på 75.000 kroner, fordi der er så mange, der har gjort en stor indsats. Samtidig har vi formået at finde materialer til billige penge, mens de lokale håndværkere, der har været inde over, har været flinke til at give en god pris, lyder det fra kasserer Niels Palmelund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rotte lukker Fakta på Uhrhøj

Annonce