Annonce
Billund

Frost er genåbnet med møbler til enhver pengepung: Nu er vi en netshop med butik

Nu har Frost Boligcenter eller Huset Frost, som møbelhuset er ved at skifte navn til, tre butikker  under tag:  Kvalitetsmøbler hos Frost, billige møbler under det nye navn Netto Møbler samt Sengeriget. Foto: Annette Bruun Jarl
Frost genåbnede mandag med ny afdeling for billigere møbler. Netto Møbler er navnet, som Ole Johansen har fundet på.

Sdr. Omme: Ole Johansen, indehaver af Frost Boligcenter, havde knapt nået at få møbelforretningens nye skilte op til genåbningen mandag formiddag. Skiltene viser, at det store møbelhus nu har tre forskellige butikker under tag: Frost, som sælger kvalitetsmøbler, Netto Møbler, som har billigere møbler, samt Sengeriget, der, som navnet siger, sælger senge.

Sengeriget er kommet godt i gang siden starten i efteråret, mens Netto Møbler er det allernyeste, som først i løbet af ugen får sin webshopdel klar. Netto Møbler er et domænenavn, Ole Johansen selv har fundet på, da han skulle finde en afløser for My Home, der de seneste fire år har været en del af møbelhuset. My Home har ikke franchisebutikker mere, så fra 1. februar var det slut. Ole Johansen har derfor været i tænkeboks for at finde på noget nyt - med de billigere møbler.

- Jeg havde ideen om både at have dyre og billige møbler allerede for 20 år siden, men dengang blev jeg snakket fra det. Men jeg tror på konceptet, og med de nye skilte gør vi det tydeligt inde i butikken, hvornår man er i Frost, og hvornår man er i Netto Møbler-afdelingen, siger Ole Johansen.

Annonce


I dag er vi en netshop, der også har en butik, hvor man kan komme og prøve sig frem og snakke med os.

Ole Johansen


Bag Ole Johansen ligger afdelingen for Netto Møbler. Kommer man fra den anden side, viser skiltet Frost Boligcenter. På den måde kan forbrugerne nemt orientere sig om, hvor i butikken de er. Foto: Annette Bruun Jarl

Når hjemmesiden til Netto Møbler er oppe at køre, forventer Ole Johansen at have en stor del af salget via webshoppen. Erfaringen fra coronanedlukningen viser, at en fjerdedel af de billige møbler bliver solgt via nethandel. Og den virkelighed må man som møbelhandler gennem mange år bare indstille sig på, mener Ole Johansen:

- For 25 år siden var vi bare en butik. Så blev vi butik med hjemmeside, så butik med netshop, og i dag er vi en netshop, der også har en butik, hvor man kan komme og prøve sig frem og snakke med os. Man er bare nødt til at være omstillingsparat.

Når man kommer fra denne side, viser et skilt tydeligt, at man nu bevæger sig ind i Frost, den dyrere afdeling. Foto: Annette Bruun Jarl

Mandag formiddag havde Ole Johansen allerede haft flere kunder, og han forventer en stille opstart. Til gengæld håber han, at den varer ved, og at der ikke kommer flere nedlukninger.

- Vi skal leve med corona i flere år, og vi skal lære at leve med, at der er virus i samfundet. Vi kan ikke holde til - hverken den enkelte eller som samfund - at blive lukket ned igen. Der bliver en alt for høj regning at betale, mener han.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Billund

Landdistrikterne skal også have glæde af turismen i Billund Kommune

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce