Annonce
Kultur

Frustreret koncertgæst får ikke sine penge tilbage

Vejle Musikteater måtte på grund af coronakrisen aflyse samtlige arrangementer i løbet af marts. Også koncerten med Bryan Adams, som var programsat til lørdag 20. marts. Nu kommer den canadiske rockmusiker i stedet til Vejle 16. maj. Arkivfoto: Mike Ridewood/Ritzau Scanpix
Vejle Musikteater giver ikke pengene retur til dem, som ikke har mulighed for at se kommende Bryan Adams-koncert. Det frustrerer Kristoffer Voigt Rasmussen.
Annonce

Vejle: Billetkøbere til den aflyste Bryan Adams-koncert i Vejle Musikteater kommer i klemme, hvis de ikke har mulighed for at se erstatningskoncerten.

Bryan Adams’ optræden i musikteatret 20. marts blev aflyst på grund af coronakrisen, og i stedet kommer den canadiske rockmusiker 16. maj til Vejle.

Billetter købt til den oprindelige koncert gælder også 16. maj, men dem, som har købt billet, men 16. maj er forhindret, får ikke deres penge tilbage.

De bliver i stedet tilbudt en billet til en anden af musikteatrets koncerter eller et gavekort.

Det svarer vel til, at jeg går ind for at bytte en hammer, og så får jeg tilbudt en sav. Det giver jo ingen mening, når jeg har brug for en hammer.

Kristoffer Voigt Rasmussen

Annonce

Bryan Adam eller ingenting

Det frustrerer Kristoffer Voigt Rasmussen, som står med en billet til erstatningskoncerten, men han 16. maj er forhindret.

- Jeg har købt et produkt, og det ærgrer mig selvfølgelig, at jeg ikke får det produkt, jeg har betalt for, siger Kristoffer Voigt Rasmussen.

Han har fuld forståelse for, at musikteatret stod i en helt speciel situation, da coronakrisen brød ud og blev tvunget til at udsætte koncerten, men for Kristoffer Voigt Rasmussen er det umiddelbart Bryan Adams eller ingenting.

- Jeg er ikke interesseret i en anden koncert eller et gavekort, siger han og fortsætter:

- Det svarer vel til, at jeg går ind for at bytte en hammer, og så får jeg tilbudt en sav. Det giver jo ingen mening, når jeg har brug for en hammer.

Annonce

Har indhentet den viden, som findes

Mette Kier, direktør for Vejle Musikteater, forstår frustrationerne i forbindelse med den udsatte Bryan Adams-koncert.

- Det er en meget kedelig situation, vi selvfølgelig helst havde været foruden, siger Mette Kier.

Direktøren henholder sig til, at det er musikteatrets almindelige handelsbetingelser, som gælder, og de siger, at i forbindelse med udsatte koncerter, gælder billetten til erstatnings-koncerten.

- Ved en aflysning får køberne deres penge igen, og det er ud fra betragtningen, at der købes billet til et arrangement og ikke til datoen, siger Mette Kier.

Hun understreger, at Vejle Musikteaters handelsbetingelser er klappet af med Erhvervsstyrelsen, musikteatrets brancheforening og en advokat.

- Vi har forsøgt at indhente den viden, som findes på området, og vi ønsker bestemt ikke at gøre noget forkert, siger Mette Kier og fortsætter:

- Andre gør det muligvis på en anden måde, og viser det sig, at vores måde er forkert, ændrer vi den naturligvis.

Annonce

Betingelserne skal være tydelige

Umiddelbart findes der ingen hjemmel til, at Kristoffer Voigt Rasmussen og andre i samme situation får pengene tilbage.

I al fald ikke hvis betingelserne fremgik i forbindelse med købet. Altså at en købt billet Bryan Adams-koncerten kun blev refunderet, hvis koncerten blev aflyst og ikke blot udsat.

- Det skal være tydeligt for forbrugeren, hvad der er aftalt, siger Lars Arndt, leder af Forbruger Europa.

Forbruger Europa er et europæisk netværk af forbrugercentre - finansieret af EU og i Danmark af Konkurrence- og Selskabsstyrelsen - der hjælper privatpersoner i sager mod erhvervsdrivende.

Lars Arndt ønsker ikke kommentere den nævnte sag, men generelt skal vilkårene i forbindelse med et køb være tydelige og ikke til at misforstå.

- Når en person køber en vare eller for eksempel en billet, skal det betingelserne præcist fremgå, og gør de det, gælder de betingelser, siger Lars Arndt.

Det er Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet, som behandler klager over forbrugerkøb, men varens eller tjenestens pris skal være mindst 1050 kroner med mindre, der er tale om tøj. For tøjkøb er grænsen 680 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce