Annonce
Vejle

Fuld opbakning til Rødkilde-indsamling: Amerikansk fond dobler op

Sidste år kunne Rødkilde Gymnasium og Stairway Danmark fejre 25-året for deres samarbejde. Også i år samler gymnasieeleverne ind til det støtteprojektet i Filippinerne, og den amerikanske fond Tondo Foundation bakker op. Foto: Rødkilde Gymnasium

Igen i år samler eleverne på Rødkilde Gymnasium ind til Stairway Danmarks nødhjælpsprojekt til fordel for filipinske gadebørn. En amerikansk fond har lovet at fordoble det indsamlede beløb.

Vejle: I den kommende uge kan Rødkilde Gymnasiums elever for en stund lykkeligt få lov at glemme alt om dansk-essays, blækregning og lektielæsning. Onsdag 26. september er skolebøgerne nemlig skiftet ud med indsamlingsbøtter, for i stedet for klasseundervisning står der nemlig nødhjælpsindsamling på skoleskemaet.

Det er et nødhjælpsprojekt i Fillippinerne, organiseret af Stairway Danmark, der igen i år kan se frem til en økonomisk håndsrækning fra Rødkilde-eleverne, der både skal stemme dørklokker og har mulighed for at tage et par timer ekstra på fritidsjobbet og samle ind ad den kanal.

- Eleverne må selv bestemme, hvordan de samler ind. Vi uddeler indsamlingbøtter, men det er frivilligt, om man tager en ekstra time på arbejde eller tjener en skilling derhjemme, siger Anja Guldahl Poulsen, der er en del af det elevudvalg på Rødkilde Gymnasium, der koordinerer indsatsen.

Ngo-organisationen Stairway Danmark, der er en støtteforening for den uafhængige ngo Stairway Foundation Inc. i Filippinerne, samler i denne omgang ind til filippinske gadebørn. Støtten skal især gå til at forebygge seksuelle overgreb, psykisk og fysisk misbrug og det småkriminelle liv, der følger med børnenes tilværelse på gaden.

Annonce

Det er blevet lidt af en hjertesag på skolen, og igen i år bakker skolens elever fantastisk op om projektet, fordi de føler, de virkelig gør en synlig forskel for nogle mennesker.

Anja Guldahl Poulsen, elev på Rødkilde Gymnasium

Amerikansk fond dobler op

Rødkilde Gymnasiums Stairway-indsamling har fundet sted hvert år siden 1994, da skolen har den særlige tilknytning til støtteorganisationen, at stifteren Lars Jørgensen er tidligere elev. Alle administrationsudgifter er dækket af Danida og tipsmidlerne, og den årlige mulighed for at gøre en forskel ude i verden er én, skolens elever tager imod med kyshånd.

- Det er blevet lidt af en hjertesag på skolen, og igen i år bakker skolens elever fantastisk op om projektet, fordi de føler, de virkelig gør en synlig forskel for nogle mennesker, siger Anja Guldahl Poulsen.

Og der kan være et endnu større beløb på vej over kontinenterne, for i år får projektet desuden opbakning fra den amerikanske fond Tondo Foundation, der har lovet at fordoble hver en krone, Rødkilde Gymnasium lykkes med at skrabe sammen.

Hver elev på skolen forventes at kunne indsamle 300 kroner, og sidste år løb puljen op på mere end 200.000 kroner, da pengene fra indsamlingen var talt op.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

Montiels lynscoring sendte VB på sejrskurs

Annonce