Annonce
Debat

"Fuldstændig frihed" på socialdemokratisk vis fører ikke til bedre service eller mere tilfredshed

Peter G. Harboe. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: I Folketingets åbningstale lancerede statsministeren, at syv kommuner ville få "fuldstændig frihed" i et udvalgt område.

Det er en kovending, fordi den socialdemokratiske statsminister sidste år afskaffede kommunernes mulighed for frikommuneforsøg og nu genlancerer et forsøg med syv kommuner.

Hvorfor lige syv kommuner? Og hvorfor aftaler statsministeriet med borgmestrene udenom de andre folkevalgte i kommunalbestyrelserne?

Den udvikling, som frikommuneforsøgene satte i gang, var jo anderledes sammenhængende.

Det ser ud som, corona-tidens vaner med kontrol skal fortsætte fra Statsministeriet.

Dernæst skal man også bemærke, at "fuldstændig frihed" nok er en overdrivelse. Det er nok ikke brud med de sædvanlige socialdemokratiske begrænsninger i form af normeringer og komplicerede overenskomster, som statsministeren tænker på.


Hvis statsministeren vil fjerne bureaukrati og få fokus på kerneopgaverne overfor borgerne, så bør regeringen tænke på de elementer, der betyder noget i dagligdagen for alle i kommunerne.

Peter G. Harboe


Hvis statsministeren vil fjerne bureaukrati og få fokus på kerneopgaverne overfor borgerne, så bør regeringen tænke på de elementer, der betyder noget i dagligdagen for alle i kommunerne.

For det første skulle vi i kommunerne have mulighed for flere tilfredshedsundersøgelser hos borgere og pårørende. (Tænk, hvad det havde betydet, hvis der kvartalsvist havde været en åben tilfredsundersøgelse fra de pårørende på plejehjemmene i Randers.)

Hvis vi begynder med mere gennemgående tilfredshedsundersøgelser, giver vi lederne redskaber til at forbedre deres ydelser overfor borgerne.

For det andet skulle vi i kommunerne have mulighed for opblødning af faggrænserne, for det er er ikke altid den mest uddannede, der kan yde den bedste omsorg og hjælp overfor borgerne.

"Fuldstændig frihed" på socialdemokratisk vis fører ikke til bedre service eller mere tilfredshed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

To børnehaver i Vejle ramt af corona: 51 børn og 11 voksne sendt hjem

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Flere strålede i en flot VB-sejr

Annonce