Annonce
Danmark

Funding om statsministerens nytårstale: Rosen til befolkningen var lige så meget en selvros

Socialdemokratiet står til at få et historisk godt valg, og danskerne er generelt rigtig godt tilfredse med statsministerens lederskab i den aktuelle sundhedskrise, lyder det fra Thomas Funding om Mette Frederiksens nytårstale. Foto: Frederik Steen Nordhagen

1. Noget om helte

Vi er alle helte. Nogenlunde sådan lød statsministerens budskab på årets første dag. Corona var det helt store emne, men dog uden at Mette Frederiksen tog ordet i sin mund en eneste gang. Det har taleskriverne helt sikkert hygget sig med.

Statsministeren dyngede roser af sted. Alle har vi bragt små og store ofre. Kollektivet har sejret over corona. Den danske håndtering har været en succes.

Og hvem kan ikke lide at få et klap på skulderen? Især på årets første dag, hvor hovedet værker efter nattens udskejelser, og man føler sig lidt sølle.

Men tag ikke fejl. Mette Frederiksens ros til befolkningen var i lige så høj grad en kamufleret selvros. Regeringens håndtering har været en succes. Det var det subtile budskab i talen.

Og de fleste meningsmålinger tyder da også på, at danskerne er enige i den pointe. Tilfredsheden med statsministerens lederskab er højt.

Det på trods af at regeringen muligvis har brudt Grundloven i forbifarten. Det kom Mette Frederiksen af en eller anden grund ikke ind på i sin tale.

Og det var der nok heller ikke mange danskere, der savnede. Alt tyder på at den brede offentlighed er ret ligeglad med minksagen. Folk går i stedet op i, at de eller deres nære ikke dør af corona. At der spildes mælk på vejen, det lever flertallet øjensynligt med, så længe de vurderer, at det sker i den bedste mening, og at målet er i sigte.

Og netop derfor var det også så vigtigt for statsministeren at fortælle om vores kollektive heltedåd. For tror vi på, at vi har været helte, så er hun det også.

2. Ingen nyheder

Det siger noget om Mette Frederiksens position i dansk politik lige nu, at hendes nytårstale var fuldstændig blottet for nyheder. Ikke engang en lille hvid dværgkanin havde hun i hatten.

Forklaringen er simpel. Statsministeren har ikke brug for at sætte en ny dagsorden. Den, der er lige nu, passer hende så udmærket.

Socialdemokratiet står til at få et historisk godt valg, og danskerne er generelt rigtig godt tilfredse med hendes lederskab i den aktuelle sundhedskrise. Det giver god mening at stoppe op og plukke roserne. Og ret beset havde det også været underligt, hvis ikke corona havde været talens hovedtema.


Statsministeren har ikke brug for at sætte en ny dagsorden. Den, der er lige nu, passer hende så udmærket.


Sidste år dedikerede hun sin tale til udsatte børn og unge. Flere omsorgssvigtede og misbrugte børn skulle fjernes fra deres forældre. Siden er der ikke rigtig sket noget. Lidt ligesom den nærhedsreform hun præsenterede i sin tale til Folketingets åbning forrige år. Det er primært blevet ved snakken.

En del af forklaringen er naturligvis, at corona har vendt op og ned på dansk politik, og at det har kuldsejlet regeringens planer. Derfor er det nok også fornuftigt, at Mette Frederiksen ikke introducerer nye projekter, før hun har fået leveret på dem, hun allerede har stillet danskerne i udsigt.

3. Stadig strøm i hegnet mellem land og by

Det nye år skal bruges på at indhente det forsømte fra 2020. Og listen er efterhånden ved at være lang.

Flere tvangsfjernelser af udsatte børn. En nærhedsreform. Klimareform af landbruget. En velfærdslov. Bedre lægedækning. Og så et valgløfte, mange måske havde glemt: flere uddannelsespladser uden for de store byer.

Det tætteste, statsministeren kom på en nyhed i nytårstalen, var således afsløringen af, at regeringen i 2021 har tænkt sig at præsentere en reform af de videregående uddannelser. Formålet er at flytte studiepladser fra de største byer til resten af landet. Noget, Socialdemokratiet lovede i valgkampen.

Og mon dog ikke, regeringen kommer i hus med en aftale. Ambitionen deles således af både Venstre og Dansk Folkeparti.

Mette Frederiksen har særligt fokus på de såkaldte velfærdsuddannelser. Det drejer sig blandt andet om lærer-, pædagog-, fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelser. Statsministeren er derimod ikke meget for at flytte universitetsuddannelserne. Det bliver interessant at se, om regeringen alligevel kan blive presset til det i forhandlingerne, hvor et parti som Dansk Folkeparti har en mere decentral universitetsstruktur som mål.

Varslingen af reformen viser, at der stadig er strøm i det politiske hegn mellem land og by. I hvert fald hvis man spørger de tre partier, der høster stemmer i landdistrikterne. Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Men Mette Frederiksen tale er også et eksempel på, at debatten har flyttet sig de senere år. Går vi tilbage til valgkampen 2015, handlede det hele om flytning af statslige arbejdspladser. De fleste undersøgelser har dog efterfølgende vist, at det har en relativt begrænset effekt. Men symbolsk har det haft stor betydning.

Debatten og bedre balance i Danmark handler i dag om samfundsstrukturer. Hvor skal de ændres for at sikre, at mindre bysamfund og landdistrikter kan blomstre? Det at kunne tage en uddannelse tæt på ens bopæl er én af de ting, mange borgmestre i landdistriktskommunerne peger på som det vigtigste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce