Annonce
Erhverv

Fylder 250 fodboldbaner: Kæmpe solcellepark ved Vandel bliver Nordens største

Der står i forvejen lange rækker af solceller på den nedlagte flyvestation. Det nye solcelleanlæg, Vandel 3, kommer til fylde mere end de to nuværende områder tilsammen og bliver Nordens største af sin slags. PR-foto: BeGreen
I begyndelsen af 2020 begynder opførelsen af et nyt stort solcelleområde på den nedlagte flyveplads ved Vandel, der vil kunne producere strøm nok til at dække cirka 34.000 husstandes samlede el-forbrug.

Vandel: Det bliver Nordens største af sin slags, når opførelsen af en ny kæmpe solcellepark går i gang på den nedlagte flyvestation ved Vandel i starten af det nye år.

Infranode, der er en nordisk infrastrukturinvesteringsfond, og BeGreen, der er en dansk udvikler af store solcelleparker, har netop underskrevet en aftale om opførelse af den nye solcellepark, som altså bliver den største i Norden - og den syvendestørste i hele Europa.

I forvejen er der to store områder med solceller på den nedlagte flyvestation, men den nye solcellepark, der bliver kaldt "Vandel 3", bliver større end de to andre tilsammen. Parken kommer til at dække over 180 hektar, svarende til 250 fodboldbaner - det to eksisterende områder dækker tilsammen cirka 150 hektar.

Med en forventet årlig produktion på 152.000 MWh kommer Vandel 3 til at dække, hvad der svarer til cirka 34.000 husstandes samlede forbrug og vil samtidig reducere CO2-aftrykket med 190.000 ton CO2 om året.

Opførelsen af den nye solcellepark starter i begyndelsen af 2020, og Vandel 3 vil producere den første strøm i 2021.

Annonce

Det er det første projekt, vi har udviklet i BeGreen, men også til dags dato et af de største i Europa. Vi glæder os til samarbejdet og til at sætte helt nye standarder for industrien.

Lars Møller Salling, administrerende direktør hos BeGreen

Betydeligt bidrag til CO2-neutral fremtid

Hos både Infranode og BeGreen glæder man sig over den nye aftale.

- Investeringen er en meget vigtig milepæl for Infranode, som dermed træder ind på det danske marked for infrastrukturinvesteringer. Vi glæder os til at gøre det ved at investere i Nordens hidtil største solcellepark, der fra første dag er 100 procent fri for offentlig støtte. Denne investering er ikke kun kommercielt attraktiv for vores investerer, men leverer også et betydeligt bidrag til overgangen til en CO2-neutral og bæredygtig økonomi i fremtiden, lyder det fra Philip Ajina, medstifter og partner i Infranode, i en pressemeddelelse.

Hos BeGreen lyder der ros til Infranode for virksomhedens holdning til at investere langsigtet i bæredygtighed.

- Det er det første projekt, vi har udviklet i BeGreen, men også til dags dato et af de største i Europa. Vi glæder os til samarbejdet og til at sætte helt nye standarder for industrien, siger Lars Møller Salling, administrerende direktør hos BeGreen, i pressemeddelelsen.

Den nye solcelleanlæg forventes at kunne dække cirka 34.000 husstandes samlede el-forbrug. PR-foto: BeGreen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Vejle

Endnu en møgsag rammer sygehus: Lægelig direktør meddeler sin afgang samme dag, som medie afslører rod med cpr-numre

Annonce