Annonce
Erhverv

Fynbo afløser vejlenser som formand for DI Trekantområdet

Carsten Kind, Interacoustics, Middelfart, er valgt som ny formand for DI Trekantområdet, hvor han afløser Helle F. Andersen. Arkivfoto

Trekantområdet: DI Trekantområdet har på den netop overståede generalforsamling valgt ny formand som afløser for Helle F. Andersen, der efter to-et-halvt år på formandsposten træder tilbage som følge af, at hun har valgt at stoppe som administrerende direktør i Exxit 59, Vejle.

Ny formand er administrerende direktør Carsten Kind fra Interacoustics A/S i Middelfart.

På generalforsamlingen blev der valgt hele seks nye medlemmer til DI Trekantområdets bestyrelse, som nu ser således ud:

Formand Carsten Kind, Clara C Rigenstrup, partner i Tegnestuen Mejeriet A/S, Jan Ditlevsen, operations director i ITW Construction Products A/S, Bjarne Søndergaard, vicepresident i Alfa Laval Kolding A/S, Thomas Bundgaard, HR-direktør i Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, Klaus Jeppesen, mejeridirektør i Arla Foods, Taulov, Mikkel Østergaard Kruse, direktør i Blue Water Shipping A/S, Alex Ludvigsen, administrerende direktør i Ammeraal Beltec A/S, Palle Serup, administrerende direktør i Jesma Vejeteknik A/S, Kim Koertsen, administrerende direktør i DanRobotics A/S samt Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.

DI Trekantområdet dækker kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce