Annonce
Trekantområdet

Fynbo debuterede med nyt band: Mørks sange lyste op på Walker

Stefan Mørk er opvokset i Middelfart, hvor Ungdomshuset Walker gennem årene har lagt scene til et væld af koncerter med lokale musikere. Foto: Simon Staun
Torsdag spillede 42-årige Stefan Mørk første gang live med sit nye band med prominente medlemmer som tidligere Kjukken-bassist Jesper Haugaard. Scenen var på hjemmebane i fødebyen Middelfart på Ungdomshuset Walker.
Annonce

Musik: - Hej Tove, velkommen til. Der er pladser til jer dernede, lyder det baren på Ungdomshuset Walker i Middelfart, hvor den daglige leder Anders Bo Thorsted tilsyneladende kender flertallet af aftenens gæster ved fornavn.

Der er omkring 50 gæster i det lange smalle lokale, hvor blafrende stearinlys på bordene er eneste lyskilde på nær fire projektører på scenen. Det er intimt og nærværende, hvilket passer godt til Stefan Mørks personlige countrysange.

Der mangler bund og volumen i lydbilledet, da Stefan Mørk og hans fire bandmedlemmer, Lars Andreasen, Jesper Haugaard, Thomas Duus samt Mikkel Grue, indleder det første af to sæt med ”Love You So-ber” fra den fremragende, højaktuelle ep ”The Nashville Sessions #1”.

En sang om at elske til den lyse morgen, hvor branderten fordamper. Ikke om at elske en alkoholiker tørlagt, som denne anmelder fejlagtigt havde tolket sangen.

Inden sangen understreger Stefan Mørk, at det er første gang, bandet optræder, og selv om det fra en ende af er kyndige folk, fornemmer man alligevel en snert af usikkerhed, som stille og roligt slibes af undervejs.


Langt mere rørende er sangene, der relaterer sig til Stefan Mørks tanker om at skulle lade ungerne flyve fra reden eller vokse op.

Fra anmeldelsen


Lars Andreasens keyboard er desværre alt for lavt i lydbilledet, så orgel-lyden ikke forplanter sig i kroppen som tiltænkt. Til gengæld synger han en fin, lys andenstemme, som giver modspil til Stefan Mørks vokal.

Stefan Mørk har boet i USA og samarbejdet med en lang række musikere og sangskrivere fra Nashville, hvilket har præget hans engelske udtale. Den har en herlig sydstatsklang, som klæder countrysangene og giver dem endnu mere autenticitet.

Man skal ikke mange sange ind i koncerten, før det står klart, at den altovervejende kilde til teksterne er Mørks døtre og forholdet til hans kone. Kærlighed er det altoverskyggende omdrejningspunkt, og det bliver kun få gange for påtaget melankolsk.

Balladen ”Grown Up Enough” om en pige, der gerne vil flyve op i himlen til mor, bliver for kalkuleret og fortænkt. Det er lyrisk candyfloss, som muligvis rammer et amerikansk publikum i hjertekulen, men får mig til at tænke på Peter Bellis tåreperser om teddybjørnen.

Langt mere rørende er sangene, der relaterer sig til Stefan Mørks tanker om at skulle lade ungerne flyve fra reden eller vokse op. Som i den oprigtigt bevægende ”Daughter”, hvor den ængstelige far venter oppe på sin teenager for at sikre sig, at hun kommer sikkert hjem.

”Water Through My Fingers” handlede oprindeligt om en af Stefans venner, der mistede et barn, men blev med en galant omskrivning af ”gone” til ”grown” til endnu en sang om at sidde på et teenageværelse og spekulere over, hvor tiden og det lille barn blev af. Den emotionelle stemning understøttes perfekt af Mikkel Grue på klagende pedal steel-guitar.

Annonce

Smukt indhop

Stefan Mørk har inviteret to lokale gæsteoptrædende med på Walker. Først er det den unge Monika Miftaraj, der kaster sig over Dolly Partons ”Jolene” og Stefan Mørks sang ”Grace”. Det slipper hun mere end hæderligt fra, og det ærgrer mig, at hun ikke bliver på scenen til en duet med Stefan Mørk. Hendes stemme er som skabt til country, men kan uden tvivl også bringe hende langt i andre genrer.

Stefan Mørks gamle ven, Michael Lund, der var forsanger i Kick the Kangaroo, har ikke samme vokale niveau og har heller ikke fordelen af at synge en klassiker a la ”Jolene”, som publikum kender på forhånd.

Der er formodentlig flere af Stefan Mørks sange, publikum hører for første gang. Jeg har for eksempel ikke hørt ”Darkness Is Room to Dream”, som viser andre mørkere sider af Mørk.

Den mørke side kommer også til udtryk i sangen ”I Can’t Breathe”, der er skrevet med inspiration i George Floyd, der blev kvalt med et knæ på halsen. Sangen er forsynet med velvalgte ord fra Martin Luther King, Gandhi og Nelson Mandela og er lige på vippen til at tippe som ”Grown Up Enough”, men holder sig præcis på den rigtige side.

Stefan Mørk har indspillet flere af sine glimrende countrysange i Nashville. Foto: Simon Staun

Overvægten af Mørks sange befinder sig dog på den lyse side, hvis man må bruge en Star Wars-metafor. Og hyldesten til hans kone på ”Forever Love” må være oplagt som soundtracket til både kobber- og sølvbryllupper. Lige som ”Be Heaven With Me”, der også er en uforbeholden hyldest af kærligheden.

Aftenens musikalske højdepunkter udgøres af ep’s bedste sang, ”Stuck Around Here”, der er smukt opbygget, rørende sunget og fornemt spillet af det debuterende band, samt ”Rise”, som udspringer af coronapandemien. Temaet handler om at stå og rejse sig sammen. Man må som bekendt ikke rejse sig til indendørs koncerter, men ånden i sangen forplanter sig alligevel til publikum, som fægter lystigt med armene fra stolesæderne.

Om koncerterne: Ungdomshuset Walker, Middelfart, torsdag 17. september: Stefan Mørk med band

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce