Annonce
Billund

Fynboer blev løbet over ende: Nu er Grindsted pludselig tophold

Bjarke Nybo Jørgensen scorede fire gange i tirsdagens sejr på 27-19 over SUS Nyborg. Foto: Alex Hermann.
Der var klasseforskel, da Grindsted GIF bragede SUS Nyborg ud af banen i håndboldens 1. division. I de kommende fire kampe skal Grindsted-spillerne op mod langt sværere modstandere.
Annonce

Grindsted: Grindsted GIF er pludselig at finde i toppen af håndboldens 1. division. Tirsdag aften blev SUS Nyborg blæst baglæns ud af Lynghallen i en kamp, hvor der aldrig var reel spænding om, hvor de to point skulle havne.

Bortset fra de første 20 minutter, som var nogenlunde jævnbyrdige, var SUS Nyborg aldrig i nærheden af noget som helst. Kun fordi Grindsted-træner Flemming Pedersen skiftede så massivt ud og gav så meget spilletid til hele truppen, slap fynboerne fra Grindsted med et nederlag på 27-19.

- Hvis vi bare var kørt fuldstændig i bund med stærkeste hold, havde vi nok vundet med 15, konstaterer Flemming Pedersen.

Grindsteds målscorere

Daniel Jørgensen - 5 mål.

Nikolaj Svalastog - 5 mål.

Bjarke Nybo Jørgensen - 4 mål.

Magnus Sadova - 3 mål.

Frederik Nielsen - 3 mål.

Thomas Theilgaard - 2 mål.

Hjalmar Andersen - 2 mål.

Christian Wetche - 1 mål.

Rolf Ravn - 1 mål.

I stedet blev der givet spilletid til flere unge, blandt andet venstrefløjen Magnus Sadova, der viste fine takter og stor hurtighed og tre gange sendte kuglen i nettet.

Annonce

Klasseforskel

For Grindsted er det fortsat overlevelse, der er det primære mål for sæsonen, og SUS Nyborg var på forhånd udpeget som et af de hold, man skal holde under sig.

- Det var en af de kampe, vi skulle vinde. Men det var kampen i lørdags reelt også, og derfor ender man med at komme lidt i tvivl, siger Flemming Pedersen, der ikke så det store faresignal ved, at opgøret var jævnbyrdigt i de første 20 minutter.

Herefter kom der fart i hjemmeholdet, og pauseføringen på 14-9 blev kun større. 10 minutter inde i 2. halvleg stod der 20-10 på måltavlen, men gæsterne slap altså for den helt store afklapsning.

Thomas Theilgaard blev inden opgøret mod SUS Nyborg hædret for 100 kampe på GGIF's bedste hold. Han har været med, siden holdet spillede i serie 1 og bidrog med to scoringer til sejren over Nyborg. Foto: Alex Hermann

Generelt var niveauet hos SUS Nyborg ikke noget at blive imponeret over, men når der var så stor forskel på holdene, vil Grindsted-træneren hellere tilskrive det sine egne spillere.

- Normalt scorer de otte-ni mål i løbet af en kamp på kontra, fordi de snupper bolden i deres offensive 5:1-forsvar. Men vi taber ikke en eneste bold, og derfor bliver de ordinære, siger Flemming Pedersen.

Annonce

Nu venter de svære kampe

At Grindsted GIF efter de første seks kampe ligger med i toppen af rækken skyldes til dels et taknemmeligt kampprogram. Kun en enkelt gang har Grindsted været på banen mod et af de hold, der forventes at præge toppen af rækken. De venter til gengæld i de næste fire kampe, hvor Grindsted skal møde Team Sydhavsøerne, Skive, Nordsjælland og HØJ. Her er forventningerne til point overskuelige.

- Hvis de spiller op til deres topniveau, vil et point i de fire kampe være overraskende, erkender Flemming Pedersen.

Grindsted GIF skal på søndag en tur til Lolland for at møde Team Sydhavsøerne. Næste hjemmekamp er lørdag den 31. oktober, hvor topholdet fra Skive fH kommer på besøg i Magion.

Magnus Savoda fik god spilledetid i 2. halvleg og kvitterede for tilliden med tre mål. Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Foto: Alex Hermann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Coronarestriktioner på jobcentret undrer Anne Mette: - De beskytter medarbejderne, men ikke borgerne

Jelling

Museum fejrer jul på Jelling'sk

Annonce