Annonce
Billund

Fysioteraput vil tumle med de helt små børn: - Ellers risikerer de at få problemer senere i livet

Fysioterapeut Louise Hovedskov arbejder til hverdag i Grindsted Fysioterapi & Træning og tilbyder flere hold for helt små børn og deres forældre - i AOF-regi. Foto: Martin Ravn
Fysioterapeut Louise Egelind Hovedskov brænder for at få forældre til at tumle mere med deres små børn. Hun er klar med flere hold under AOF.
Annonce

Grindsted: Louise Egelind Hovedskov, som til daglig er fysioterapeut ved Grindsted Fysioterapi & Træning, brænder for at få flere forældre til at være med på sine Babytummel-hold i Grindsted. Hendes erfaring fra Varde, hvor hun har haft flere hold, er rigtig god, men det har vist sig at være svært at finde interesserede nok i Grindsted.

- Der bliver jo født masser af børn, og det er et helt fantastisk tilbud, vi har, siger Louise Hovedskov om babytræningen, som foregår hos fysioterapeuterne i Vestergade i Grindsted, mens AOF står for alt det administrative.

Louise Hovedskov er ekspert i børns motorik og peger på, at flere undersøgelser viser, at mange børn, som begynder i skole, har svært ved at kaste eller gribe en bold, tage gadedrengehop eller holde korrekt på en blyant.

- Og den dårlige motorik kan forfølge barnet gennem hele skoletiden og give vanskeligheder i forhold til at lære matematik, tekstforståelse og meget andet. Så det er bare med at komme i gang, mener Louise.

Hvorfor vente helt til skolealderen, når man kan gøre så meget, mens børnene er mindre?

Louise Hovedskov, fysioterapeut

Annonce

Det er meget, du kan gøre

Hun underviser på AOF-hold for både de helt små på to til fem måneder, for de fem til ti måneder gamle babyer, har et krybe-kravlehold for babyer fra cirka 10 måneder og et minimotorikhold for de to-fireårige.

På alle hold giver Louise Hovedskov ideer til lege og øvelser, som stimulerer de små, så de bliver hjulpet godt på vej i deres motoriske udvikling. Tillid, tryghed og kontakten mellem mor og barn er også på programmet - alt sammen ud fra fra børnenes præmisser.

- Jeg siger altid til forældrene, at de skal fortælle den lille, hvad der skal ske. Selv en på to-tre måneder lærer hurtigt at forstå for eksempel: en-to-tre-kolbøtte. Og er baby ikke med på det, så skal man lade være, vente lidt og så prøve igen, siger Louise Hovedskov.

Annonce

Aldrig for sent

Selvom flere undersøgelser viser, at mange skolebørns motorik har det svært, er der ifølge Louise Hovedskov ingen grund til at fortvivle.

- Det er aldrig for sent at begynde, selv hvis man har en klodset tumling i skolealderen. Hvis mor eller far viser, at det er sjovt for eksempel at balance på en gren ude i skoven, så vil barnet garanteret også prøve, siger hun.

Flere kommuner - også Billund - er begyndt af screene børn i førskolealderen for at se, hvor deres motoriske udfordringer er. Det er fint, omend en smule sent, synes Louise Hovedskov.

- Hvorfor vente helt til skolealderen, når man kan gøre så meget, mens børnene er mindre? Babytummel er en af måderne, og jeg vil rigtig gerne have det bredt ud, så flere får øjnene op for det. Der er da mange børnefamilier i Grindsted, så det er lidt skørt, at de ikke opdager det, siger Louise Hovedskov.

Oskar på to år er helt med på at hænge med hovedet nedad. Det har han prøvet siden han var helt lille. Det er den bedste måde at undgå køresyge på, siger hans mor, fysioterapeut Louise Hovedskov. Foto: Martin Ravn
En tunnel at kravle ind i. Det er bare sagen, synes Oskar på to år. Foto: Martin Ravn
Barnet spejler sig i de voksne, så er man selv fysisk aktiv, så er barnet det også. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce