Annonce
FERIE I DANMARK

Gå på opdagelse i naturen om din lokale herregård

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har ligesom alle andre museer været lukket grundet coronavirus. Herregården har dog både park og skov, som man kan besøge. PR-foto: Gammel Estrup
Danmark er rig på herregårde. 730 ligger spredt over hele landet, og hver især byder de på historiske kultur- og naturoplevelser. En ny guide skabt af herregårdsmuseet Gammel Estrup er et godt udgangspunkt til at komme i gang.
Annonce

Naturen omkring de danske herregårde er næsten altid et besøg værd. Herregårdene har i århundreder underlagt sig landskabet, og det vil man med lidt forberedelse let kunne spotte. Derfor har herregårdsmuseet Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum skabt portalen ”Jagten på fortiden”, der åbner for viden om herregårdenes betydning for Danmark.

Portalen findes på www.jagtenpaafortiden.dk.

Hjemmesiden er skabt uden relation til coronavirus, men da lanceringen faldt sammen med både lukkede skoler og lukkede kulturinstitutioner, har museernes digitale tilbud været kærkomne for skoleelever og kulturinteresserede. Her finder man guider til herregårdslandskabet og planlagte herregårdsruter til dem, der gerne vil holdes lidt mere i hånden.

Initiativet er tænkt som en nøgle til danskere, der vil opleve den natur og historie, der omgiver dem. Og det gælder ikke kun de kommercielle herregårde, som i dag er forvandlet til turistdestinationer.

- Der er 730 herregårde i Danmark. De ligger spredt som et finmasket net over hele landet. Alle mennesker er vokset op i nærheden af en herregård, men mange kan ikke se de spor, herregårdene har sat på landskabet omkring dem, siger Britta Andersen, der er museumsdirektør på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

- Hvis du ikke forstår din kultur, er det rigtigt svært at begå sig i en global verden. Vi vil gerne klæde nye generationer på, så de forstår deres egen kultur med det sigte, at de kan begå sig andre steder i verden. Derudover vil vi gerne være med til at bevare og passe på den kulturarv, der omgiver os. Den er vældig sårbar, fordi den er under konstant forandring. Et landskab forandrer sig hele tiden på grund af vejr og vind, og fordi vi dyrker landet så effektivt. Man skal være opmærksom på den kulturarv, som ligger for vores fødder, og som vi ikke behøver at ødelægge, men det kræver, at vi ved, det er der, siger hun.

I samarbejde med projektet ”Spor i landskabet” kan man via ”Jagten på fortiden” udforske fem vandreruter ved danske herregårde.

I Jylland er det sporene ved Støvringgaard og Gammel Estrup, på Fyn er det sporet ved Østrupgård, og på Lolland finder man sporene ved Frederiksdal Gods og Lungholm Gods.

For hvert af de fem spor kan man printe en folder, som indeholder et kort over de afmærkede ruter og informationer om herregårdenes og områdernes historie, dyreliv og planter i området.

Man bør dog ikke holde sig til de fem herregårde. Man kan lære meget om sit eget lokalområde ved at gå i naturen om de lokale herregårde, som i århundreder var afgørende for magt, ressourcer, økonomi, retspraksis, politik og kunst.

Herregårdsnatur

På hjemmesiden www.jagtenpaafortiden.dk kan man læse om den natur, der kendetegner danske herregårdslandskaber.

Portalen er lanceret af herregårdsmuseet Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Hjemmesiden www.danskeherregaarde.dk indeholder et kort over landets 730 herregårde inklusive fortællinger om deres historie, bygninger og ejerforhold.

Man bør altid tjekke anvisningerne i forbindelse med besøg i privat skov på forhånd.

Langtfra alle danske herregårde tager imod publikum, men ifølge loven har man adgang til privat skov, der er større end fem hektar:

I privatejede skove er der adgang fra klokken 6 til solnedgang.

Man må færdes til fods og på cykel, men kun på skovveje og stier.

Al motorkørsel i skoven er forbudt.

Man må ikke slå sig ned nærmere end 150 meter fra bygninger.

Man skal rette sig efter skiltningen.

Hvis skoven er under fem hektar, må skovejeren godt lukke den af for offentligheden.

Adgangen til skove kan forbydes eller begrænses på dage, hvor der holdes jagt, og i områder, hvor der er intensivt skovarbejde.

Man skal have ejerens tilladelse til særlig benyttelse af skove, og der findes særlige regler for organiseret brug.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

Annonce

Herregårdenes storhedstid

Når man taler om herregårde, taler man om omkring 500 års historie. I vikingetiden har man haft storbønder, og op gennem middelalderen havde man borge og storgårde, men man taler om herregårdenes første storhedstid fra midten af 1500-tallet.

- Indtil reformationen i 1536 er jorden delt mellem kongen, adelen og kirken. Da man gør op med kirken, fordeler kongen og adelen jorden, som klostrene og kirken har ejet. Har man jord, er man rig og har magt. Denne udvidelse af jordbesiddelse giver et stort byggeboom, og derfor er mange af vores herregårde resultatet af store byggerier og ombygningsprojekter i 1500- og 1600-tallet, siger Britta Andersen.

Udvidelsen angår ikke alene herregårdenes nye jord, idet de overtager mange af kirkens forpligtelser på det sociale område. Derfor bygger de blandt andet hospitaler, skoler og fattighuse, og disse bygninger finder man ved mange herregårde i dag.

Det næste byggeboom sker i 1700- og 1800-tallet, da mange af de danske herregårde sælger deres fæstegårde til selveje til bønderne.

- Det betyder, at herregårdene igen får masser af penge. Alle de historicistiske herregårde er bygget på de penge, man får ind ved at sælge fæstegårdsjorden.

Mange af de danske herregårde stækkes endeligt fra 1919, da de blandt andet afstår noget af deres jord til staten, og samtidig ophøres deres skattefrihed.

- Det bliver omvæltningen af hele vores herregårdssystem, som falder falder sammen med mekaniseringen af landbruget, som for alvor tog fart for 100 år siden. I gamle danske spillefilm ser du stadig det gamle system, eksempelvis i ”Baronessen fra benzintanken”. Man skal helt op til 1950, før man for alvor affolker landbruget, og herregårdene er nogle af de steder, hvor ansatte bliver længst. Mange generationer har lært i skolen, at arbejdere hører byerne til, men der var mindst lige så mange jordløse arbejdere på landet. Der var blandt andet lugekoner, staldkarle, tjenestepiger, lakajen, kusken, mark- og skovarbejderen.

Annonce

Landskabets påvirkning

730 herregårde er mange på et område af Danmarks størrelse, vurderer Britta Andersen. Derfor er herregårdenes påvirkning af landskabet så tydelig.

- Herregårdene har siddet på rigtig meget af jorden, og derfor har de selvfølgelig påvirket naturen, men det modsatte gør sig også gældende. Man har bygget herregårdene der, hvor man fandt god, fed jord til agerbrug eller store skovarealer til skovdrift. Når man havde bygget sin gård, gjorde man selvfølgelig alt muligt for at rette landskabet ind og styre det.

Derfor er herregårdslandskaberne ofte områder med store skove og åbne arealer med vidtstrakte marker, som afgrænses af stendiger og alléer. Herregården er ikke som så mange andre gårde, hvorfra man dyrker landskabet. På herregården har man haft råd til at underlægge sig landskabet, og det har formet den måde, herregårdene i dag ligger i landskabet, hvor hovedbygningen er den inderste kerne af gården, hvorefter man som lagene på et løg finder avlsbygninger, parker og haver og yderst skovene og landbrugsjorden.

Alléer og stendiger er helt tydelige tegn på, at man nærmer sig en herregård. Det samme gælder de ensomme træer, der står midt på markerne, som var en visuel luksus, de færreste småbønder dengang tillod sig.

- Når man kommer tættere på herregårdene, kan man finde arbejderboliger, polakhuse eller skovarbejderboliger. Ved Vilhelmsborg i Østjylland har godsejeren eksempelvis bygget boliger til landarbejderne, som i materialevalg, udsmykning og ensartethed viser en tilknytning til og samhørighed med hovedbygningen og resten af godset. Ofte har ser man små og store detaljer gå igen fra hovedbygningen. Man kan se, at de er gamle bygninger, at materialevalget er bedre end almindelige husmænds bygninger. De er på en eller anden måde uniformeret, siger Britta Andersen.

Landets herregårde var i vid udstrækning selvforsynende. PR-foto: Gammel Estrup
Britta Andersen, museumsdirektør på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. PR-foto: Gammel Estrup
Gammel Estrup ligger på Djursland. PR-foto: Gammel Estrup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce