Annonce
Kultur

Galleri-ejer laver Albert-udstilling i Viborg

Christian Hansen tager 30 værker af Albert Bertelsen med til messe i Viborg. Ifølge galleriejeren bliver der tale om den mest omfattende salgsudstilling af Vejle-maleren nogensinde. Foto: Palle Søderberg
Christian Hansen, Dansk Kunstgalleri, helliger hele sin udstilling ved kommende messe til Vejles store afdøde kunstmaler Albert Bertelsen.

Vejle: Vejles store kunstner, Albert Bertelsen, var aktiv over flere årtier - fra starten af 1950'erne og frem til en måned før hans død i december 2019 - og den lange karriere kommer til udtryk i weekenden 31. januar-2. februar, hvor galleriejer Christian Hansen, Dansk Kunstgalleri, laver en Albert Bertelsen-udstilling ved den årlige Antik & Design-messe i Tinghallen i Viborg.

- Der har vist aldrig været en salgsudstilling af Albert Bertelsen-værker med så megen variation før, fortæller Christian Hansen, der tager 30 Albert Bertelsen-malerier og -tegninger med til udstillingen i domkirkebyen.

- Der er tale om oliemalerier og tegninger, som dækker hele hans karriere fra 1952 til 2016. Jeg ville egentlig godt have haft plads til andre kunstnere som for eksempel Preben Wölck, men det er der ikke plads til, så det bliver en ren Albert-udstilling, fortæller Christian Hansen.

De mange Albert Bertelsen-værker stammer overvejende fra hans galleri, men han har også været på "låne-markedet".

- Jeg har lånt et par værker til udstillingen, og de er selvfølgelig ikke til salg, men hovedparten af værkerne kan købes. Jeg har før deltaget i messen i Viborg, men det er første gang, at jeg har en ren Albert Bertelsen-udstilling. Jeg er tidligere blevet spurgt, om jeg ville lave en Albert Bertelsen-udstilling, men nu syntes jeg, at det var på sin plads, fortæller Christian Hansen, der uddeler fribilletter til messen i sit galleri på hjørnet af Ørstedsgade og Østerbrogade.

- Hvis man køber et Albert Bertelsen-værk på messen, får man desuden enten portrætbogen "Herfra min verden går" skrevet af Vibeke Kruse eller filmen "Tæt på alt det nære", som blev lavet, da han fyldte 95 år, fortæller Christian Hansen.

Annonce

Der har vist aldrig været en salgsudstilling af Albert Bertelsen-værker med så megen variation før.

Christian Hansen

Blandt de værker, som Christian Hansen tager med til Viborg, er det to meter høje "Den spillelystne". Fotoet viser en detalje fra maleriet, som Albert Bertelsen malede i 1966. Foto: Palle Søderberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Annonce