Annonce
Vejle

Gamle boringer og brønde skal sløjfes: 7500 kroner bruges som gulerod

Den gamle brønd med pumpen - jo, det ligner ren idyl, men faktisk er de gamle "huller i jorden" farlige for vores grundvand. Og Vejle Byråd har derfor ved det seneste budgetforlig afsat 475.000 kroner årligt til at sløjfe boringer og brønde. Arkivfoto: Steen Heiberg
Politikerne i natur- og miljøudvalget har vedtaget, at borgere med ubenyttede boringer og brønde får en økonomisk gulerod, hvis de sløjfer den gamle vandforsyning.
Annonce

Vejle: Op til 7500 kroner.

Så mange penge kan ejere af ubenyttede vandboringer og brønde få i tilskud, hvis de sløjfer dem. Et flertal i Vejle Byråds natur- og miljøudvalg har besluttet at søsætte forsøgsordningen.

Ordningen skal lukke huller i jorden, så pesticider ikke har direkte adgang til at sive ned og forurene grundvandet. Og den økonomiske gulerod skal være med til at sikre, at lukningerne sker. Det fortæller formanden for natur- og miljøudvalget, Karl Erik Lund (DF).

- Vi valgte løsningen med 7500 kroner for at lokke flere til at gøre det, siger han.

En sløjfning koster i gennemsnit mellem 5000 og 10.000 kroner, vurderer kommunen. Ejere vil dermed i mange tilfælde kunne få dækket hele udgiften med tilskuddet. Det er et krav i forsøgsordningen, at jobbet udføres af en godkendt brøndborer.

I første omgang tager ordningen fat i det opland, hvor vandværkerne indvinder grundvand. Her anslår kommunen, at der findes omkring 300 ubenyttede boringer og brønde. Præcis hvor mange ved man dog ikke.

Sådan prioriterer Vejle Kommune

Byrådet afsatte ved seneste budgetforlig 475.000 kroner årligt til at sløjfe gamle boringer og brønde. For pengene kan der stryges cirka 50 til 60 brønde/boringer af listen pr. år.

  1. Som første led vil man sløjfe ubenyttede boringer og brønde i områderne, hvor vandværker ikke har mulighed for en nødforbindelse.
  2. Så kommer turen til de områder omkring Trefors kildepladser og centerbyernes vandværker, hvor der er problemer med pesticider i vandet.
  3. Derefter tager man fat i de områder omkring Trefors kildepladser og centerbyers vandværker, hvor man ikke har fundet pesticider.
  4. Til sidst arbejdes der i de øvrige vandværkers indvindingsområder.

- Vi skønner, at halvdelen er blevet sløjfet i indvindingsområderne, og derfor får vi tallet 300, men det kan godt vise sig ikke at passe. Det kan være, at vi bliver glædeligt overraskede over, at der ikke er så mange, siger Susanne Christiansen, der er geolog ved Vejle Kommune.

Annonce

Trussel mod rent drikkevand

Tidligere havde alle ejendomme på landet deres egen private vandforsyning. Det krævede oprindelig ingen tilladelse.

Men efterhånden, som mange er blevet koblet på vandværkernes net, står mange boringer og brønde ubenyttede hen. Mange er ikke registreret, og det vides heller ikke, hvorvidt de er sløjfet eller ej.

Ifølge Susanne Christiansen udgør boringer og brønde en væsentlig trussel mod drikkevandet.

- Vi støder i stigende grad på miljøfremmede stoffer i vores grundvand. Er brønden eller boringen dårligt lavet og ikke vedligeholdt, så kan den fungere som et lodret dræn, hvor overfladevand siver direkte ned til grundvandet, siger hun.

Da Vejle Kommune ikke selv har registreret de mange private brønde og boringer, er det nødvendigt med borgernes hjælp til at finde dem.

Susanne Christiansen fortæller, at forvaltningen snarest vil sætte gang i forsøgsordningen og i en oplysningskampagne, der skal oplyse om tilskuddet. Der sendes brev rundt til de borgere, som man formoder har en ubenyttet boring eller brønd.


Vores grænseværdier er meget lave, og der er ikke grund til bekymring.

Susanne Christiansen, geolog


Annonce

Pesticidfund ved 20 ud af 60 vandværker

I løbet af de seneste år har vandværkerne i dets kontroller fundet flere pesticidstoffer i drikkevandet. Ud af de 60 vandværker, der forsyner langt størstedelen af borgerne i kommunen med drikkevand, har 20 af vandværkerne i dag pesticider i vandet.

At flere stoffer dukker op, hænger blandt andet sammen med, at vandværkerne er begyndt at måle efter nye pesticider i deres kontrolprogrammer.

- Før så vi ikke så mange miljøfremmede stoffer i drikkevandet som nu. Vi finder især nedbrydningsproduktet DMS, der er et svampemiddel, der er brugt til blandt andet jordbær, tomater, frugttræer og i træbeskyttelse. Stoffet ser vi især i boringer i byerne, så mistanken er, at det kommer fra træbeskyttelse, siger Susanne Christiansen.

19 vandværkers fund ligger under grænseværdierne. Det udgør ikke en sundhedsrisiko at drikke vandet herfra, forklarer Susanne Christiansen.

- Danmarks grænseværdier er meget lave, og der er ikke grund til bekymring. Når stofferne findes, forsøger vi sammen med vandværkerne på mange måder at minimere det. For eksempel ved at ændre på vandindvindingsstrategien, siger hun.

Ravning Vandværk har i dag pesticider over grænseværdien. Vandværket kører med en tre-årig dispensation, imens der arbejdes på en løsning. Embedslægen har udtalt, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke vandet fra Ravning Vandværk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Fodterapeuterne må holde åbent - fodplejerne må ikke

Vejle

Se de nyeste corona-tal for Vejle her: Smittetallet stiger stadig - godt hjulpet på vej af B117

Annonce