Annonce
Mad og drikke

Gammel dansk - kan man drikke det?

Carsten Andersen og Bente Rasmussen plantede de første vinstokke på Skårupøre Vingård i 2002, og vingården er siden vokset i størrelse. Arkivfoto: Nils Svalebøg.
Selvom entusiaster op gennem 1980’erne og 1990’erne ihærdigt udforskede Danmarks potentiale til druedyrkning, er det ikke så ligetil at få fat i danske vine med alder. Vi fandt tre gamle flasker frem - en af vinene smagte ligefrem bedre nu, end da den blev købt.
Annonce

Det er kun 20 år siden, Danmark blev anerkendt som et vinland i EU, og vinbønderne er stadig ved at lære, hvordan man laver god vin i Danmark. Den usædvanligt gavmilde sommer i 2018 satte dem smil på læben, og hvis meteorologerne hos DMI får ret i, at danske somre i fremtiden vil blive præget af længere perioder med tørt og varmt vejr, som vi oplevede for to år siden, afløst af korte, intense nedbørsperioder, kan dansk vin blive interessant at lægge i kælderen.

Efter et besøg på Dansk Vinskue for et par uger siden (omtalt her i spalterne 13. september) blev min nysgerrighed yderligere vakt - der var flere vine, som tydeligvis ville have godt af at tilbringe et par år på langs, og det var en overraskelse i forhold til mine tidligere oplevelser med danske vine.

Vi må vente yderligere 5-10 år, før man med rimelighed kan fælde en dom over danske vines potentiale til at udvikle sig positivt med lagring. For vinbønderne bliver stadig dygtigere, og det handler ikke længere kun om at få sukkerindholdet i druerne højt nok op; selv nye vinavlere er ikke bange for at lægge en klar retningslinje for deres vine, som det for eksempel ses hos Nårupskov Vingård på Fyn, hvor dyrkningen af druerne og behandlingen af mosten i vineriet nærmer sig en naturvins-filosofi.

Alligevel vandt nysgerrigheden, og i kælderen fandt jeg nogle flasker, som blandt andet stammer fra besøg på nystartede vingårde. Frem kom hvidvine fra 2008, 2009 og 2014. Ikke overraskende smagte den yngste vin bedst. Faktisk var den seks år gamle vin fra Ørnberg Vin, der ligger cirka halvvejs ude på Sjællands Odde, bedre nu, end da jeg smagte den, umiddelbart efter den var blevet frigivet fra vingården. De to andre med 11 og 12 år bag sig var i en udviklet fase, men de var ikke umulige at drikke.

Hvordan kan du smage, om en vin kan udvikle sig?

Indrømmet, det hjælper meget at have smagt vine fra samme område (og også gerne samme vingård) i både unge og ældre udgaver, når man skal vurdere, om en vin kan udvikle sig positivt med flaskelagring. Der er dog nogle tommelfingerregler, som man altid kan bruge.1 Hvor meget syre har vinen?En ung vin uden syre er sjældent en interessant oplevelse, og den bliver det heller ikke ved at blive gemt væk i en vinreol. Syren kan være stor (som i en ung riesling) eller spille andenviolin, fordi tanninerne dominerer (som i en ung nebbiolo), men den skal være til stede i vinen, hvis den skal kunne udvikle sig og stadig smage godt. Det er også vigtigt for søde vine som eksempelvis sauternes, hvor syren er en nødvendig balancering af vinens sødme.2 Hvor store er vinens tanniner?Rødvin med få tanniner kan være sjov og nem at drikke som ung, men vinen falder sammen efter et stykke tid i flasken. Det betyder ikke, at en rødvin skal være umulig at drikke som ung, hvis den skal kunne udvikle sig på flaske - frugten og syren skal stadig være i vinen.3 Har vinen frugt?Det er op ad bakke for en vin, der ikke har nogen frugtsmag som ung. Frugten kan være skjult af stor syre eller kraftige tanniner, men hvis man slet ikke kan dufte eller smage bær/frugt, findes der mange sjovere vine at kaste sine penge efter.4 Hvordan smager vinen, når den har fået luft?Du kan få et fingerpeg om, hvordan vinen vil udvikle sig, ved at proppe den til efter første glas, stille den i køleskab og smage på den igen næste dag og næste dag igen. Iltningen af vinen fremskyndes, når proppen først er trukket ud, og der vil komme andre aromaer og smage frem, som afslører, om vinen kan komme til at smage bedre.
Annonce

Den skulle ikke ligge mere

Skaarupøre Vingaard ved Svendborg besøgte jeg første gang for 11 år siden, da Bente Rasmussen og Carsten Andersen havde 1200 vinstokke, fortrinsvis med grønne druer. Solaris 2008 var en forholdsvis sjælden flaske, idet der kun blev 50 liter vin ud af druerne. Den blev lavet som en halvtør vin, og jeg mindes den som en vin med en tydelig frugtsødme, der ville kunne klare sig i et felt af lette, tyske vine.

I dag er frugtsødmen væk og erstattet af tertiære noter som hø, champignon og tørret frugt og en tydelig oxideret tone. Vinen var lukket med plasticskrueprop, men 12 år på 50-cl-flaske har tydeligvis påvirket den. Den smagte godt umiddelbart efter åbningen, men gensmagt allerede dagen efter var vinen begyndt at ånde ud på grund af en stadig større påvirkning af ilt.

I dag dyrkes druerne i Skaarupøre biodynamisk, og på solaris laver parret en vin med navnet Freja. Den solrige og varme årgang 2018 fås stadig på 50-cl-flaske for 115 kroner.

Annonce

Satsede stort fra start

Vinmagerparret i Skaarupøre begyndte i det små og øgede gradvist antallet af vinplanter. En anderledes filosofi havde Dina og Jan Nyholmgaard, da de etablerede deres vingård øst for Odense i 2007. Med fem hektar vinmark fik parret Fyns største vingård, og de fremstillede både mousserende vine, hvidvine, rosévine, hedvine, kirsebærvine og mousserende frugtvine. Det var ikke for sjov, de blev vinbønder - det skulle være en forretning, der kunne betale sig.

Regnskaberne for vingården viser, at den gav underskud. Kvalitetsmæssigt var Nyholmgaard imidlertid en succes, ikke mindst hvad angår bær- og frugtvine, og i 2017 blev vingården den store medaljesluger ved Dansk Vinskue. Men på det tidspunkt havde både Dina og Jan Nyholmgaard rundet midten af 50’erne, og de ville prøve noget, som fysisk var mindre udfordrende end livet som vinbønder. Derfor blev vingården sat til salg - men da ingen køber meldte sig, blev markerne i 2018 ryddet, og udstyret i vineriet blev solgt.

Vinen, som jeg har fundet i kælderen, fik jeg ved et besøg i foråret 2010. Det var første årgang, og vinen har absolut udviklet sig i flasken. Fra en let vin med frugtsødme, balanceret syre og medium krop har den ændret sig til en salt og relativt syrefattig oplevelse, som er i sin alderdoms vold. Den kan stadig drikkes, men det kræver, at man kan lide vin, som brillerer med andet end ung frugt. Den er forduftet her.

Annonce

Paulus lover godt

Dyrhøj Vingård, som vi omtalte i forrige uge i disse spalter, har kapacitet til langt flere druer, end vingården selv dyrker, og i 2014 var Ørnberg Vin en af kunderne hos kollegaen på Røsnæs. Den årlige produktion er omkring 15.000 flasker, og dermed er Ørnberg en af de store spillere blandt danske vinbønder.

Det er vingården også kvalitetsmæssigt: Niels Esbjerg Jensen og Anders Ørnberg Eriksen startede vingården i 2007, og syv år senere blev de kåret som årets vinbønder ved Dansk Vinshow, som det hed dengang. Hvidvinene Paulus og Jørgen blev i årgang 2013 kåret som Danmarks bedste.

Årgang 2014 af Paulus lover godt for fremtiden, for med seks års alder er vinen smukt udviklet og smager ret godt. Der er honning og mandarin i duften og stadig en god syre i munden. Selvom den er tappet på 50-cl-flaske, kunne den formentlig have levet yderligere tre-fire år.

Det lover godt for de yngre årgange - du kan finde forhandlere på Oernbergvin.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Annonce