Annonce
Fredericia

Gammel industrigrund kan forvandles: Forslag om 75 nye lejligheder

De forfaldne industribygninger på Nørrebrogade kan blive forvandlet til 75 lejligheder. Sådan lyder forslager, som skal godkendes politisk. Arkivfoto: Mette Mørk
I dag står der en forfalden industribygning på grunden. Men den kan blive forvandlet til tre etagebygninger med i alt 75 lejligheder. Boligerne er fra 40 til 120 kvadratmeter.
Annonce

Fredericia: I dag findes der en forfalden industribygning på Nørrebrogade 109.

Men den kan blive forvandlet til 75 nye lejligheder på grunden mellem Nørrebrogade og Thrigesvej. Et forslag lyder på tre blokke på fem etager på arealet, som ligger lige over for Fredericia Gymnasium.

En privat udvikler står bag forslaget, som blev behandlet i by- og planudvalgets seneste møde.

Sådan ser det nye projekt på Nørrebrogade 109 ud. Tre boligblokke i fem etager med i alt 75 lejligheder. Skitse: Fredericia Kommune
Annonce

Tiltrængt at der sker noget

Planerne blev allerede fremlagt i foråret 2019. Tidligere bestod projektet af 76 boliger og tre blokke med fire etager samt én blok i fem etager ud mod Nørrebrogade. Men efter en "foroffentlighedsfase" er der kommet kommentarer, som har før til det justerede projekt.

Og nu er der altså kun tre blokke, som alle er fem etager. Til gengæld er der mere plads på grunden til grønne arealer.

- Vi anmoder byrådet om at sende forslaget i høring. For mig at se er det et fornuftigt forslag. Det er tiltrængt, at der sker noget i området, og det vil passe godt med boliger af denne type, siger udvalgsformand Steen Wrist Ørts (S).

Annonce

Bedre miljø

Boligerne bliver mellem 40 og 120 kvadratmeter store. Desuden er der planer om 75 parkeringspladser og 75 cykelparkeringspladser.

Udvalgsformanden ser flere fordele i det nye forslag, blandt andet ved at blokkene ikke kommer til at ligge så tæt sammen på grunden.

- Det giver et bedre miljø i området, og det hæver kvaliteten, siger han.

En ny lokalplan, der muliggør boligprojektet, skal også godkendes i økonomiudvalget og byrådet.

Sidst år arbejdede man med dette forslag om nye boliger i fire blokke på Nørrebrogade. Men det er nu erstattet af et nyt forslag. Skitse: Fredericia Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce