Annonce
FC Fredericia

Gammel kending træner med FC Fredericia

Skal Oliver Fredsted tilbage til FC Fredericia? Noget kunne tyde på det. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Oliver Fredsted er på træningsbanen med FC Fredericia i denne uge. Venstrebacken spillede i klubben fra 2016-2018 og var fast mand under Jesper Sørensen.
Annonce

Fredericia: Der er to positioner, som FC Fredericia gerne skal have styrket inden klubben tager på træningslejr den 2. februar.

For det første skal der findes en angriber til at komplimentere Steven Enna i front. Den jagt er i gang, og her kan du læse om tre af de spillere, som klubben ser an for tiden.

For det andet vil cheftræner Jonas Dal gerne have en garderingsspiller til venstre back, hvor klubbens eneste kort lige nu er Nicolaj Ritter. Han har været fremragende for FC Fredericia men døjer med en knæskade, og cheftræneren vil helst ikke gå ind i et ekstremt spændende forår med kun en mand på den position.

Tilgangen til venstre back kan ende med at blive en gammel kending, idet 25-årige Oliver Fredsted trænede med tirsdag. Han spillede i FC Fredericia fra 2016-2018 og var fast mand med 60 kampe i 1. division for klubben og fem i pokalturneringen.

Nogle vil måske huske ham for det lidet flatterende selvmål, der afgjorde pokalsemifinalen mod Silkeborg i 2018.

Samme sommer skiftede han til Viborg, som han blot spillede to kampe for. En i 1. division og en i pokalen - dertil blev det til fem reserveholdkampe.

Siden sommer har han stået uden klub.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce