Annonce
Vejle

Gammelhavn får en grønnere indpakning i nyt oplæg: Byskov skal være et indbydende åndehul

NPV opererer med begrebet "byskoven", der blandt andet skal have en skovlegeplads og en række andre faciliteter for både beboere, ansatte og den øvrige by. Illustration: NPV
NPV's byggeri åbner sig mere for byen og får i et nyt oplæg en åben park i form af en byskov med fællesarealer, lege- og grillpladser og væksthuse.
Annonce

Vejle: Det grønne fylder stadig mere i udviklingsselskabet NPV's planer for Posthusgrunden.

I det nyeste oplæg opererer selskabet nu med begrebet "byskoven", som skal etableres inde i karrébyggeriets midte, mens selskabet også ønsker at begrønne arealerne ud mod Gammelhavn, Sønderbrogade og Kvicklys planlagte parkeringsplads med træer.

"Gammelhavn bliver med sin gennemløbende park og udearealer et grønt og indbydende åndehul. Her er lys, luft og en hyggelig landsbyatmosfære til trods for, at bykvarteret ligger midt i Vejle. Det skal være et levende bykvarter, der bringer mennesker sammen. Et moderne og banebrydende kvarter," skriver NPV i sin nye konceptbog for Gammelhavn-projektet.

Samtidig skal samtlige tage på karréen nu være grønne og miljøvenlige i form af sedum, en form for mos, der holder på regnvandet.

Gennem hele bykvarteret etableres en grøn park med træer, bænke og pladser. Sådan bliver Gammelhavn en åben, indbydende og grøn

del af Vejle midtby og en stemningsfuld gevinst for den allerede eksisterende by.
Annonce

Et involverende kvarter

Lykkes NPV med at realisere projektet, vil selskabet ikke nøjes med at plante græs og træer.

Byskoven skal have grønne fællesarealer, legepladser, grillpladser og væksthuse med ambitionen om at skabe et involverende og nærværende bykvarter, hvor børnene trygt kan lege.

Eller som NPV formulerer det: "Et byrum i verdensklasse designet til social interaktion og udfoldelse af det gode liv."

Den grønne park fylder mere end to tønder land - 10.000 kvadratmeter - og skal udgøre bykvarterets hovedåre og åndehul for både beboere og besøgende.

"Gennem hele bykvarteret etableres en grøn park med træer, bænke og pladser. Sådan bliver Gammelhavn en åben, indbydende og grøn del af Vejle midtby og en stemningsfuld gevinst for den allerede eksisterende by. Her forenes moderne boliger med arbejdspladser, indkøbsmuligheder, shopping, børneinstitutioner, legepladser, event spaces, idrætsmuligheder og wellness," skriver udviklingsselskabet.

Annonce

Får større åbninger

Administrerende direktør i NPV, Jens Schaumann, har tidligere overfor avisen fortalt, at selskabet ikke er tonedøv, når det gælder udviklingen af Posthusgrunden. Med de nye ændringer er der ingen tvivl om, at selskabet forsøger at komme en del af kritikerne i møde.

Byggeriet er blevet kritiseret for at være for bastant og med sin karré at lukke sig om sig selv, men nu har NPV skabt større åbninger i hjørnet ud mod Søndertorv og midt på Gammelhavn, mens der nu bygges ind mod gårdrummet for stadig at få mange kvadratmeter med.

Annonce

Fra karse til træer

Tanken om en park i midten har dog været med fra projektets fødsel. Dengang var der tale om en park, der lå i førstesals højde oven på parkeringsdækket, som i den gamle plan optog hele stueetagen i karrébebyggelsens store gårdrum.

Det fik en af projektets kritikere, lokalhistoriker Vigand Rasmussesn, til at kalde den planlagte park for en omgang karse. Men byggeriet i midten er opgivet og ved at rykke parken ned i jordhøjde, kan der istedet plantes træer uden størrelsesbegrænsning.

Om den grønnere indpakning vil gøre NPV's byggeprojekt mere spiseligt for det byrådsflertal, som ønsker en ny lokalplanproces for Posthusgrunden, skal den nærmeste fremtid dog afgøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce