Annonce
Hedensted

Geder har afløst maskiner ved Gudenåen: De går løs på brombær og træer

Gederne har kun været få uger ved kilderne. Det kan allerede ses på barken på træerne i området. Præcist som ønsket. Foto: Elisabet D. Hyttel
I alt 30 geder er gået i gang med at pleje naturen omkring Gudenåens udspring, så den ikke ender med at gro til i brombær, pil og andre uønskede træer. Der vil ikke fremover køre maskiner rundt i området.

Hammer: 30 geder af racen gammel dansk landged blev for få uger siden sluppet ud i to indhegninger ved Gudenåens kilder.

Gederne er den foreløbige kulmination på sagen om naturpleje i området, der blev sat i gang i januar sidste år, da biolog Morten DD Hansen politianmeldte Naturstyrelsen for at bruge en stor maskine til at holde pil og andet uønsket plantevækst nede.

Biologen mente, at Naturstyrelsen, ved at køre hen over området, ødelagde biodiversiteten, så blandt andet brunlig perlemorsommerfugl og sjælden mosser fik svært ved at overleve. Naturplejen var ikke ulovlig, men Naturstyrelsen og Hedensted og Vejle kommuner, der fører tilsyn med området, som er udpeget til særlig følsom natur, blev efterfølgende enige om ikke at bruge køretøjer i området fremover.

Annonce

Gudenåens kilder

Området omkring Gudenåens kilder er fredet og udpeget til Natura 2000-område.

De fredede naturtyper i området er rigkær, kildevæld, tør hede og surt overdrev, samt levested for arterne blank seglmos og odder.

Kilde: Naturstyrelsen

Rolige og nysgerrige dyr

I stedet har Naturstyrelsen manuelt skåret ned i pil og andre uønskede vækster og sendt 30 geder på græs i samarbejde med Ole Mols fra Vorbasse. Han er husdyravler og har beskæftiget sig med blandt andet geder i over 30 år, heraf de seneste 10 år med naturafgræsning.

- Fordelen ved gammel dansk landrace er, at de går efter alt det, vi ønsker skal fjernes, brombær, tjørn og andre træer. Mange kødracegeder spiser græs, men det gør landracen ikke, forklarer Ole Mols.

Det er 14 dage siden, de 30 geder blev sat ud, og man kan allerede se effekten. Et brombærkrat er blevet ribbet for grønne skud, og barken er effektivt gnavet af piletræerne.

- De skal gå der tre år, og så kan man se effekten. Jeg vil hellere have få dyr ad gangen, og så stille og roligt kommer effekten. Jeg har eksempelvis et projekt i Vejle Kommune, hvor der nu er gået tre år, og alle træer er gået ud, forklarer Ole Mols.

Gederne er et til to år gamle og er alle kastrater. De er rolig og ret nysgerrige, og Ole Mols forklarer, at man sagtens kan snakke med dem, når man går en tur ved Gudenåens kilder.

Han kigger til dyrene to-tre gange om ugen, men har en aftale med lokale om, at der bliver holdt øje med dyrene hver dag. De går ude fra 1. maj til 1. november. Efter to år er de klar til slagtning, og kødet bliver blandt andet solgt til restauranter i København, så man kan komme til at spise kød fra dyr, der har græsset ved Gudenåen.

Skovfoged Rasmus Christiansen fra Naturstyrelsen Trekantområdet er også glade for de nye beboere på arealet.

- Vi har to indhegninger med geder og en med kreaturer, men vi vil gerne udvide med flere dyr, siger han.

Kommunen overvåger

Området bliver både overvåget af biologer fra Hedensted og Vejle kommuner og af Miljøstyrelsen, der med års mellemrum går ud og registrer, hvordan det går med de arter, der er udpeget til følsom natur.

- Vi er i løbende dialog med Naturstyrelsen omkring plejen af området. Blandt andet har vi aftalt, at der ikke køres med maskiner i området, men styrelsen har fået dispensation til manuel rydning af pil, siger Vibeke Rahbek, der er biolog ved Hedensted Kommune og er en af dem, der sidder med tilsynet.

Gederne spiser de uønskede planter i området, så som pil og brombær. Foto: Elisabet D. Hyttel
Træerne vil med tiden gå ud, når gederne gnaver barken af dem. Foto: Elisabet D. Hyttel
Gederne er foreløbig sat ud i to områder ved Gudenåens kilder, hvor de skal spise af uønskede planter. Foto: Elisabet D. Hyttel
Gederne er et til to år gamle og kastrater. De bliver siden slagtet og solgt til forskellige restauranter. Foto: Elisabet D. Hyttel
Gederne er nysgerrige, og man må gerne snakke med dem, fortæller ejer Ole Mols. Foto: Elisabet D. Hyttel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce