Annonce
Kultur

Gemt, ofret eller tabt? Årets danefæudstilling vises frem i Jelling

En amatørarkæolog ledte efter flydele på mark i Thy, men fandt en pragtøkse og en 3.000 år gammel dobbeltansigtet gudefigur. Pressefoto
Nogen kender måske forkortelsen G.O.T. fra HBO-serien Game Of Thrones, men i 2020 har G.O.T. følgende betydning i Jelling: Gemt, Ofret eller Tabt.
Annonce

Jelling: Gemt, Ofret eller Tabt er titlen på årets danefæudstilling fra Nationalmuseet. Den åbner 26. januar.

Hvert år finder landets mange hundrede detektorfolk skatte i jorden fra vores fortid. De bedste af dem finder vej til Nationalmuseets årlige danefæudstilling, der i 2020 igen holder til i Kongernes Jelling.

I år har de valgt at gå mange år tilbage i tiden og finde ud af, om økser, mønter, skydevåben og sølvskatte i sin tid blev gemt af vejen for brutale lejesoldater, ofret til guderne eller måske bare helt enkelt blev tabt. Derfor er de indsamlede genstande delt op i tre kategorier gemt, ofret eller tabt.

- Vi kan naturligvis ikke være sikre, men kun komme med et godt bud på om en genstand i sin tid blev gemt, ofret eller tabt. Men ved at forestille sig situationen i fortiden, tror vi, at vi kan bringe gæsterne tættere på historien, siger Morten Teilmann-Jørgensen, museumschef på Kongernes Jelling, i en pressemeddelelse.

Åbning i tvillingernes tegn

Til åbningen søndag 26. januar fra klokken 10 til 16 zoomes ind på netop Kallerup-fundet og det dobbelte.

Åbningen bliver i tvillingernes tegn og gæsterne indbydes til en dag, hvor tvillinger åbner udstillingen. Indtil videre har otte tvillingepar meldt sig, heriblandt nogle lokale. Men der er plads til flere. To lurblæsere spiller, og der er rideture på to sorte heste samt fremvisning af dobbelthovedet slanger i sprit.

Derudover er en del af de børn og voksne, der i udstillingen udtaler sig om temaet, fra lokalområdet. Det vil også være muligt at se en lille mønt fra den store sølvskat, der blev fundet inde ved Uhrhøj sidste år.

- Det er en lille teaser til næste år, når vi håber at få alle 2750 mønter fra skatten til danefæ 2021, siger Morten Teilmann-Jørgensen, der er museumschef for Kongernes Jelling.

Annonce

Fund i superklassen

Blandt perlerne til årets danefæudstilling er det såkaldte Kallerup-fund. Det består af en stor ceremoniel økse, en figur af et hoved med to ansigter, og to fine hestefigurer, som hver består af to heste, der står side om side.

Øksen og figurerne blev lavet i bronzealderen og hører til blandt de absolut fineste eksempler på bronzealderens religiøse kunst. Både figurhovedet med to ansigter og de to dobbeltheste bekræfter bronzealder religionens fascination af dobbelthed og dualisme.

En slange med to hoveder kan også opleves til åbningen af danefæudstillingen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Vejle rutsjer lidt ned, men har bidt sig fast i Top 20 over erhvervsvenlige kommuner

Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce