Annonce
Billund

Genbrugspladser åbner måske igen for private - tillidsmand forudser kaos

Medarbejderne forudser kaotiske tilstande, hvis Billund Kommune genåbner genbrugspladserne. Arkivfoto: Joan Karlsen
Folk har i disse dage tid til at gå i hus og have, men ingen steder at gøre af affaldet. Det bliver smidt på rastepladser, og Billund Kommune overvejer derfor at genåbne rastepladserne for private. Tillidsmand forudser kaos.
Annonce

Grindsted: Christian Sloth, tillidsmand for de ansatte på genbrugspladserne i Billund Kommune, var ved at få kaffen i den gale hals i formiddagspausen.

Da blev medarbejderne varslet om, at kommunen fra mandag morgen formentlig vil genåbne genbrugspladserne for private. Det er medarbejderne på genbrugspladsen slet ikke med på.

- Vi kan simpelthen ikke se, hvordan vi skal kunne håndtere det i forhold til både forsamlingsreglerne og vores egen sikkerhed. Hvis vi ikke skal hjælpe folk med at sortere deres affald, så kan vi lige godt sætte containere op til brændbart. Og vi kan ikke hjælpe folk med at sortere uden at komme tæt på dem, siger Christian Sloth.

Vi kan ikke hjælpe folk med at sortere uden at komme tæt på dem.

Tillidsmand Christian Sloth

Annonce

10 ind ad gangen

Den eneste måde, det kan komme til at foregå forsvarligt på, er ifølge Christian Sloth, hvis genbrugspladsen kun åbner for ti personer ad gangen.

- Så kan vi hjælpe dem, men jeg kan også se for mig, at der bliver en lang kø af biler på Ribe Landevej, siger han.

Christian Sloth bekymrer sig også over den rolle som ”bussemand”, medarbejderne pludselig får, når de skal stoppe folk ved porten-

- Vi har allerede haft flere, som har ignoreret vores afspærring, og det er den type, vi er bekymret for at møde igen. Vi kommer til at få så meget ballade med borgerne, frygter han.

Annonce

Affald på rastepladser

Baggrunden for, at Billund Kommune lige nu overvejer at genåbne for private, er blandt andet et stort ønske fra Park og vej. Lige nu bliver der nemlig smidt meget affald på rastepladserne rundt om i kommunen og især på rastepladserne på landet.

- Vi frygter, at der bliver endnu værre, når det bliver påske, og folk kan komme i haven. De er frustrerede i forvejen over at gå hjemme, og kan de så ikke komme af med affaldet, så kommer de til at køre det alle mulige steder hen, forudser Christian Iversen, leder af Park og Vej.

Annonce

Afventer KL

Søren Madsen, kommunikationschef i Billund Kommune, bekræfter, at man lige nu overvejer at genåbne, men afventer fælles retningslinjer fra KL, Kommunernes Landsforening.

- Det kan jo ikke nytte, at man kun åbner nogle steder. Så vil alle folk komme kørende dertil, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce