Annonce
VEJLE

Gennembrud på Posthusgrunden: Stor jordhandel er godkendt - byggeriet rykker nærmere

Folketingets Finansudvalg har torsdag eftermiddag godkendt, at Banedanmark sælger en del af sit areal til NPV, som nu også kan gennemføre handlerne med PostNord og DSB. Foto: Michael Svenningsen
Folketingets Finansudvalg godkendte torsdag eftermiddag Banedanmarks salg af det gamle jernbaneareal ved Gammelhavn i Vejle. Dermed kan NPV gennemføre opkøbet af jorden til byggeriet på Posthusgrunden.

Vejle: Byggeriet af NPV's omdiskuterede karré med butikker, boliger og kontorer ved indkørslen til Vejle midtby rykkede torsdag eftermiddag et stort skridt nærmere.

Folketingets Finansudvalg tiltrådte på sit møde "aktstykke 200", og dermed har Banedanmark fået politisk godkendelse til at sælge sin del af Posthusgrunden til bygherren, NPV A/S.

Den godkendelse får flere af projektets brikker til at falde på plads.

Annonce

Nu kan udviklingsselskabet realisere de betingede handler, som selskabet for længst har indgået med PostNord og DSB, der ejer resten af Posthusgrunden.

Står selv med pengene

Det er blot få uger siden, at NPV's administrerende direktør, Jens Schaumann, oplyste til Vejle Amts Folkeblad, at selskabet selv har pengene - mere end 100 millioner kroner - til at erhverve de tre arealer ved Gammelhavn i Vejle.


Jeg kan bekræfte, at vi er solidt på den anden side af 100 millioner kroner, og at vi selv udskriver checken.

Jens Schaumann, NPV A/S i en tidligere artikel


De penge skal selskabet nu have op af lommen.

Samtidig kan Vejle Kommune fortsætte med at gennemføre det mageskifte af jord, som skal bane vej for en ny forbindelsesvej tværs over Posthusgrunden og en senere lukning af Sønderbrogade.

Annonce

Kunne ikke nå at svare

Dén sag kræver dog en endelig beslutning af de dispensationer, som byrådet skal vedtage, og den afgørelse blev udskudt på det seneste byrådsmøde: Begrundelsen var, at sagen skulle afvente den afgørelse i Folketingets Finansudvalg, som nu er en realitet.

Det konservative medlem af Finansudvalget, Marcus Knuth, havde på forrige møde stillet transportminister Benny Engelbrecht (S) otte spørgsmål til sagen fra Vejle.

Det er ministeren, der havde indstillet salget til godkendelse, og udvalgets sekretariat havde inden torsdagens møde oplyst til avisen, at sagen efter al sandsynlighed ikke ville blive behandlet på mødet.

Annonce

Betaler 25,7 millioner

Det skyldtes, at ministeriet ikke havde nået at besvare de mange spørgsmål inden mødet. Men udvalget valgte alligevel at tiltræde handlen, som nu indbringer Banedanmark en indtægt på 25,7 millioner kroner.

De penge skal etaten bruge på at anlægge nye godsbanespor tæt på det frasolgte areal, hvor sporene nu nedlægges.

Det er årsagen til, at handlen skulle godkendes landspolitisk.

Annonce
Vejle For abonnenter

Personalemangel får restauratør til at trække stikket og koncentrere sig om sin restaurant i Vejle: 'Vi er tvunget til at stjæle folk fra hinanden'

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Give-familien vandt igen titlen som Årets Købmand: Nu hedder halvdelen af prismodtagerne Eskildsen til efternavn

Vejle For abonnenter

VB'eren Kim Elgaard blev snydt, så vandet drev, og måtte flygte fra Maldiverne midt om natten: Nu er han efterskolelærer og vil udbrede nyt boldspil

Erhverv

Vindmølle-opsynsmænd fra Vejle løb med eftertragtet erhvervspris: Er lige blevet opkøbt af amerikansk firma

Hedensted For abonnenter

Bliver dit nabolag også tilgodeset? Se listen over ekstraordinært mange nye byggegrunde

Vejle

Bajonetsaven er sat i arbejde - i næste uge lander den store maskine: Så mange måneder tager det at at pille godsbanebygningen fra hinanden

Vejle For abonnenter

I dag falder afgørelsen i Vejle Motorbådklub: 11 medlemmer skal kæmpe for deres plads - formand frygter yderligere splittelse

Erhverv

Virksomheder mangler hænder: DA-boss vil skærpe sanktioner for ledige, der ikke tager et job

Vejle

Så er det en kendsgerning: Skole har købt naboskolen af splittet Vejle Byråd - fremtrædende socialdemokrat blev sendt uden for døren

Erhverv

Stjerneadvokat afsløret: Skal betale millionbeløb tilbage

Give

Nabokommunen vil bygge tre gigant-vindmøller klos op ad kommunegrænsen: Vi fortsætter kampen, lover modstanderne

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Navne

Den gamle overlæge får 10.000 kroner for at tale åbent om sorg og død: Han er selv blevet enkemand to gange

Annonce