Annonce
Kultur

Genopliv Fredericia Teater: Facebookgruppe kalder til kamp

Efter at have sundet sig nogle uger på konkursen har teater-fan Louise Hviid startet en facebookgruppe. Privatfoto
Louise Hviid har taget initiativ til en facebookgruppe, der skal sikre, at Fredericia også fremover har et teater.

Fredericia: - Fredericia har mistet noget, der altid har været i mit Fredericia, og som har givet os så meget.

Louise Hviid ærgrer sig over, at Fredericia Teater er gået konkurs.

- Og nu har jeg i et par uger gået og simret på idéen om, at nogen må gøre noget, siger hun.

Hun har derfor oprettet facebookgruppen "For alle os som vil have Fredericia Teater tilbage".

- Jeg har mange følelser i det her. Mit hjerte bløder for det teater og de mange ansatte, som nu ikke har deres job længere. Hele min barndom har Fredericia Teater været der. Men nu er det der ikke mere. Det er jeg ked af, og jeg håber, at det kommer tilbage. Jeg ved godt, at det aldrig bliver det samme igen - men noget må vi gøre.

Annonce
Fredericia Teater gik konkurs 16. marts. Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Hvem skal gøre hvad?

Louise Hviid har fulgt med i de mange avisartikler om baggrunden for teatrets konkurs.

- Jeg interesserer mig ikke så meget for, hvem der har ret, og hvad der ligger bag. Jeg er bare ked af, at byens teater er væk, og jeg håber, at nogen kan gøre noget ved det, siger hun.

Men hvem er det, der skal gøre hvad - og hvilken forskel gør en facebookgruppe?

- Jeg ved det ikke. Men måske kan facebookgruppen være med til, at de rigtige personer dukker op. Nogen som kan søge fonde, gå til kommunen eller gøre noget andet. Om ikke andet kan gruppen måske være med til at vise, hvor mange vi er, der gerne ser teatret genopstå, siger Louise Hviid.

På få dage er facebookgruppen vokset fra én til lige omkring 3200 medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce