Annonce
Trekantområdet

Genopslag af direktørjob gav ti ansøgninger: Holder tidsplanen begynder den nye socialdirektør 1. marts

Efter et genopslag af stillingen kom der ti ansøgninger til jobbet som socialdirektør i Kolding. Tre ud af dem blev udvalgt til første samtale. Anden samtale finder sted på fredag. Jobbet blev ledigt, da Lars Rasmussen i sommer pludseligt stoppede efter 22 år i direktørstolen. Han forlod jobbet, efter revisonsfirmaet BDO havde påvist, at der var blevet lavet fusk med tallene i socialforvaltningens regnskab for 2018. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Ti interesserede skrev en ansøgning, da Kolding Kommune slog jobbet som socialdirektør op igen. Ud af de ti har tre været til første jobsamtale. Den helt rigtige skal gerne findes næste fredag.

Kolding: At genopslå jobbet som socialdirektør har givet ansættelsesudvalget ti nye kandidater at vælge mellem.

- Antallet af afsøgninger ligger i et forventeligt leje. Da vi slog jobbet op første gang, fik vi 21 ansøgninger, og når man kommer ud i anden omgang, så kan man aldrig forvente, at der er helt det samme antal ansøgninger, siger kommunaldirektør Thomas Boe.

Han har læst de nye ansøgninger.

- Ligesom i første runde er der også gode ansøgninger i feltet, men nu må vi se, hvad samtalerne giver, siger han.

Her i anden runde, blev de første samtaler mellem ansættelsesudvalg og kandidat blev holdt i mandags, og her var tre af de ti kandidater til jobbet udvalgt. Næste samtalerunde holdes fredag den 24. januar.

- Lige nu arbejder vi med en meget skarp tidsplan. Håbet er, at vi kan trække af på en efter samtalerunden på fredag, og så får jeg et par dage til at forhandle kontrakter og sådan nogle ting. Hvis alt går vel, så skulle vi gerne kunne behandle ansættelsen på det sidste byrådsmøde her i januar, sådan at vedkommende kan sige op med udgangen af januar, så vi får en tiltrædelse den 1. marts, fortæller Thomas Boe.

Første dag på jobbet for den nye socialdirektør kan dog variere, hvis han eller hun er ansat på en kontrakt med mere end en måneds opsigelse.

Annonce

Socialdirektør

  • Jobbet som direktør i socialforvaltning blev ledigt, da kommunens socialdirektør gennem 22 år måtte forlade jobbet, efter at revisionsfirmaet BDO påviste, at der blev lavet fusk med tallene i socialforvaltningens årsregnskab for 2018. Forvaltningens tidligere økonomichef bogførte udgifter i 2019, selvom de vedrørte 2018 - og fik dermed et stort budgetskred til at se 19,3 millioner mindre ud, end det i virkeligheden var.
  • Kommunens social- og handicapchef, Bettina Brøndsted, er konstitueret i stillingen som socialdirektør.

Ledig siden i sommer

Det er omkring fem måneder siden, at kommunens socialdirektør gennem 22 år, Lars Rasmussen, pludselig forlod jobbet, efter at revisionfirmaet BDO påviste, at der var rod i tallene for forvaltningens årsregnskab for 2018.

Da jobbet blev slået op første gang, kom der 21 ansøgninger, og det var flere, end kommunaldirektøren forventede. Han vurderede dengang, at det var et stærkt felt, men alligevel besluttede ansættelsesudvalget efter to samtalerunder at slå jobbet op igen med begrundelsen, at man ville være sikre på at få den helt rigtige nye direktør.

Ansættelsesudvalget er bredt og består af ti medlemmer. Ud over kommunaldirektøren er det gruppeformændene for de politiske partier i byrådet, borgmesteren, den konstituerede direktør fra socialforvaltningen og fællestillidsrepræsentanten. Udvalget får hjælp til at finde den rette medarbejder af konsulentvirksomheden Genitor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Annonce