Annonce
Vejle

Fredag er spillefuglenes festdag: Kasino er klar med helt nye spillemaskiner

Dagligleder Benny Bredgaard ser frem til at byde spillelystne vejlensere - og andre godtfolk - indenfor på Casino Munkebjerg fra fredag 21. maj. Foto: Melissa Kjemtrup
Fredag kan Casino Munkebjerg i Vejle langt om længe slå dørene op for de spillelystne. - Vi er topklar, fortæller daglig leder Benny Bredgaard.

Vejle: Der er lys i skærmene, lyd i maskinerne og jetoner klar ved spillebordene, når Casino Munkebjerg langt om længe kan slå dørene op for de spillelystne vejlensere fredag 21. maj.

- Fredag bliver en festdag. Vi har savnet vores gæster, og de har savnet os, så jeg tror, det bliver lidt som at lukke køer på græs i foråret, fortæller en begejstret Benny Bredgaard, der er daglig leder på Casino Munkebjerg.

Beslutningen om, hvornår landet kasinoer må genåbne, blev, ifølge Benny Bredgaard, truffet allerede 22. marts.

Annonce

Da datoen ikke, som nogle andre, er blevet fremrykket, tog kasinoet først tirsdag for alvor fat på forberedelserne til åbningen fredag aften.

- Vi har tændt spillemaskinerne i dag for at teste dem. De har jo ellers stået slukket under hele nedlukningen, så det er jo simpelthen skønt at se maskinerne med lys i. Det bliver jo en slags lys for enden af tunnelen, sagde Benny Bredgaard til Vejle Amts Folkeblad tirsdag.

Restriktioner eller ID

Det er dog ikke kun maskinerne, der skal forberedes. Også personalet skal trænes i de nye restriktioner.


Vi har tændt spillemaskinerne i dag for at teste dem. De har jo ellers stået slukket under hele nedlukningen, så det er jo simpelthen skønt at se maskinerne med lys i.

Benny Bredgaard


- Der er jo en række restriktioner, vi skal overholde, både i forhold til mundbind, afstand, afspritning og coronapas, og det skal alle lige lære, inden vi åbner, forklarer han.

For når gæsterne bevæger sig ind på kasinoet, vil de, ud over at skulle have penge og coronapas klar, også skulle væbne sig med både tålmodighed og mundbind.

På grund af kasinoets størrelse er der kun plads til 250 gæster, der alle skal bære mundbind, når de bevæger sig rundt på kasinoet, uanset om de er fritaget eller ej.

- Det har vi besluttet af hensyn til både vores personale og de andre gæster. Man kan jo ikke se, at andre er fritaget og hvorfor, og det kan skabe konflikter, forklarer Benny Bredgaard.

Han er dog ikke som udgangspunkt nervøs for, om spillefuglene vil fravælge Munkebjerg, fordi de skal følge en række restriktioner.

- Vores gæster er jo vant til, at de skal vise ID for at komme ind på kasinoet. At der så oveni er kommet restriktioner med mundbind og coronapas - det tror vi, at langt de fleste godt kan overkomme, siger han og tilføjer, at han dog godt kan forstå, hvis det vil holde nogen tilbage.

Annonce

Tiltrængt genåbning

Fredag bliver første gang i 160 dage, hvor andre end den lille personalegruppe, der har været på arbejde, træder ind på de tæppeklædte kasinogulve. Og det kan mærkes på kistebunden.

- Det har været en meget lang og dyr nedlukning. Vi har jo ikke fået dækket tilnærmelsesvist hvad det har kostet at holde lukket, siger Benny Bredgaard.

Men selvom det har givet knas i økonomien, har man på kasinoet forsøgt at få det bedste ud af situationen.

Der er kommet en række nye spillemaskiner, der bare venter på at blive indviet fredag. Foto: Melissa Kjemtrup

- Vi har installeret en hel række nye maskiner, og spillebordene har været skilt ad og samlet igen, så de fremstår som nye, siger han.

Derfor glæder hele kasinoet sig til igen at invitere gæsterne ind til pokerbordene, rouletterne og spillemaskinerne fredag.

- Nu har vi endelig set maskinerne med lys, men det er først fredag, hvor gæsterne kommer og spiller, at vi kan høre lydene fra dem, og det bliver jo helt fantastisk, siger manageren.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Vejle

Tårnhøj smitte i Vejle Kommune tirsdag: Ét sogn nærmer sig bekymringsgrænsen og skrappere restriktioner

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Kultur

Her er de seks navne: Danmarks største havefest har musikprogrammet klar

Sport For abonnenter

Sådan præsterede de danske VM-spillere i den indledende gruppe: Fire spillere skiller sig ud - her er karaktererne

Jelling

Alla får en hue, ikke kun en uge: Familien i Jelling har ventet og ventet, og nu er der svar

Annonce