Annonce
112

Politiet efterlyser mand: Han fik sin hund til at bide 21-årig

Foto: Local Eyes
Den voldelige hændelse, som fandt sted på Banegårdspladsen i Vejle tirsdag aften, får nu politiet til at efterlyse en 22-årig mistænkt.
Annonce

Vejle: Tirsdag aften omkring klokken 19.30 var en gruppe på syv til 10 mænd involveret i det, politiet kaldte en voldsom hændelse ved Banegårdspladsen i Vejle.

Nu skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse, at man leder efter en mistænkt i sagen.

Det drejer sig om en 22-årig mand, som politiet kender identiteten på. Opfordringen lyder, at han melder sig selv.

Under den voldelige hændelse på Banegårdspladsen blev en 21-årig vejlenser slået flere gange og bidt af en hund.

"Det er politiets overbevisning, at hunden med overlæg blev brugt til at angribe manden. Sydøstjyllands Politi søger nu efter den mand, som mistænkes for blandt andet at have givet sin hund ordre til at angribe," lyder det i pressemeddelelsen.

Foto: Local Eyes
Annonce

Kender nok hinanden

- Vi ved, hvem manden er, og vi har mandskab i gang med at lede efter ham, og selvom vi har fået oplyst, at han ikke vil melde sig frivilligt hos os, så opfordrer vi ham på det kraftigste til det, udtaler politiinspektør for Efterforskningscentret Jesper Bøjgaard Madsen

Han tilføjer:

- Vores efterforskning i sagen omfatter også motivet til den voldsomme hændelse. Vi mener, at personerne, der var på Banegårdspladsen tirsdag aften kender hinanden i forvejen, og at de formentlig også er stødt sammen tidligere på aftenen i Vejle.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Annonce
Annonce
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce