Annonce
Sport

GGIF indledte året med sikker sejr

Havde det ikke været for mængden af uprovokerede fejl, ville Grindsted formentlig have været i stand til at være med mere end syv mål. Sejren over Skjern i årets første kamp var dog aldrig i fare. Arkivfoto: Martin Ravn
Grindsted GIF's bedste håndboldherrer ligger fortsat nummer 1 i 2. division. Årets første kamp gav en sikker sejr over ligareserverne fra Skjern, og Grindsted styrer derfor fortsat mod landets næstbedste række.
Annonce

Grindsted: De lokale håndboldherrer fra Grindsted GIF kom godt fra start i det nye år. På hjemmebane i Lynghallen stadfæstede holdet sin position som tophold i 2. division, da gæsterne fra Skjern Håndbold blev sendt retur til Vestjylland med et nederlag på 31-24.

At møde et hold af ligareserver kan være vanskeligt, da de har muligheden for at stille med nogle gedigne overraskelser på holdkortet. Da alle spillere samtidig har haft en god måneds pause siden seneste turneringskamp, var det med en vis spænding, at Grindsted-spillerne gik ind til opgøret. Nervøsiteten viste sig at være ganske overflødig.

Helt fra begyndelsen af kampen stod Grindsted-forsvaret solidt, og da kontrafasen samtidig fungerede ganske effektivt, var der ikke gået lang tid, før hjemmeholdet havde bragt sig i front med 8-2. Dermed syntes kampen reelt afgjort, og forspringet på de seks mål holdt til pausen, hvor stillingen var 16-10 i Grindsteds favør.

Grindsteds målscorere

Frederik Nielsen- 8 mål

Jacob Pedersen - 5 mål

Daniel Jørgensen - 5 mål

Thomas Theilgaard - 4 mål

Emil Larsen - 3 mål

Hjalmar Andersen - 3 mål

Bjarke Nybo - 3 mål.

Annonce

Tilfreds trods mange fejl

Efter pausen blev oplevelsen en pose blandede bolsjer. Grindsted var et niveau bedre end gæsterne, og havde det ikke været for en stor mængde uprovokerede fejl - specielt i kontrafasen - havde hjemmesejren efter al sandsynlighed været større end de syv mål, som den endte på.

- Vi er ganske tilfredse med hovedparten af kampen, siger Grindsted-træner Flemming Pedersen, som dog godt kunne finde lidt hår i suppen.

- Vi ærgrer os over mængden af dumme fejl, og at kampens sidste 10 minutter blev noget rod, og at vi ved stillingen 28-18 ikke kunne trække mere fra, siger han.

Annonce

Debut til U19-spiller

Kampen gav debut til U19-spilleren Phillip Glud Jørgensen, der om formiddagen havde spillet fuld tid på klubbens U19-hold, og om eftermiddagen fik spilletid på 2. divisionsholdet. Han kom ikke på scoringstavlen, men fik tilkæmpet sig et straffekast undervejs.

GGIF's to næste kampe er begge på udebane: På lørdag skal holdet en tur til Århus for at møde HEI, mens der torsdag den 16. januar er lokalopgør mod HK Give Fremad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce