Annonce
vejle

Gid du må stå alene i din demonstration, sagde facebookfolket til Luna Maj: Det gik helt anderledes

Demonstrationen mod coronarestriktioner fyldte godt i Vejles gågade lørdag eftermiddag. Foto: Leif Baun
Mindst 200 deltog i demonstrationen i Vejle lørdag imod coronarestriktionerne. De råbte: “Frihed for Danmark, vi har fået nok.”

Opdateret lørdag klokken 20.06 med kommentarer fra initiativtageren til demonstrationen

Vejle: - Da den her demonstration blev omtalt i Vejle Amts Folkeblad, var flere hurtige til i kommentarsporet at ønske, at jeg ville komme til at stå alene i dag. Jeg vidste godt, at det ikke ville gå sådan. For flere og flere vil sige fra. De har fået nok af statslig misbrug og kontrol.

Det sagde arrangøren af demonstrationen imod restriktioner og vaccine i forbindelse med corona-epidemien, Luna Maj Vestergaard fra Bredballe. Hun kikkede ud over forsamlingen på Rådhustorvet.

Annonce

Samtale med en sølvpapirhat

Da hun begyndte at tale, var der nok omkring 200 deltagere, og flere kom til. Der var spredning over aldersgrupperne. En af de modne var Jane fra Fredericia.

Jane fra Fredericia gav sin mening utvetydigt til kende. Foto: Leif Baun

- Jeg gider godt bruge en lørdag eftermiddag på det her, for det er en vigtig sag. Hvad har alle de begrænsninger hjulpet? Jeg tror ikke, det er meget værre end influenza. Der er noget helt andet bag det her. Det handler om magt og kontrol, sagde hun.

Er du så blevet kaldt en sølvpapirhat, når du siger sådan noget?

- Det indrømmer jeg straks, siger Jane, hvis efternavn er så specielt, at hun ikke vil sige det. Hun ledsages af Lis Sørensen, også fra Fredericia.

- Jeg glæder mig over aldersspredningen. Og det fortæller mig, at folk er ved at finde ud af, at der er noget galt, siger Lis.

Luna Maj Vestergaard havde taget initiativ til demonstrationen i Vejle lørdag. Her ses hun foran rådhuset. Foto: Leif Baun

Luna Maj Vestergaard stod på trappen foran rådhuset og gav demonstrationen et par ord med på vejen:

Annonce

Møder andre med masker og afstand

- Vi er blevet udsat for frygtretorik, propaganda og vedvarende hjernevask. Vi bliver alle sammen gjort til hypokondere. Nu er det snart sådan, at man er syg, indtil man har bevist, at det er man ikke. Der tales om "den nye normal". Nu skal vi møde andre mennesker med masker, skærme og afstand. Det er ikke et godt sted at være, sagde hun.

Og indøvede et af dagens råbekor: "Frihed for Danmark, vi har fået nok."

Vi er blevet udsat for frygtretorik, propaganda og vedvarende hjernevask. Vi bliver alle sammen gjort til hypokondere. Nu er det snart sådan, at man er syg, indtil man har bevist, at det er man ikke.

Luna Maj Vestsergaard, initiativtager til demonstrationen

Mens flokken gik ned ad Nørregade bevæbnet med kobjælder, megafoner, trommer, fløjter og sågar grydelåg, talte Vejle Amts Folkeblad med Tina Frederiksen fra Horsens.

Demonstrationen på vej gennem Nørregade i alt andet end stilhed. Foto: Leif Baun

Hun gik med et skilt, hvorpå stod, at hun er sygeplejerske og imod vaccination af børn og unge. Hun har deltaget i flere af demonstrationerne mod restriktionerne i Aarhus, Aalborg, Kolding, Odense og København.

Annonce

Der er noget, der ikke stemmer

- Alt det data, jeg kan finde frem, stemmer ikke med det officielle billede, vi får. Det er nærmest modsat. Fra mit arbejde kan jeg ikke genkende, at corona skulle være så slemt. Og så er det ikke ok at udskælde dem, der vælger vaccine fra, siger hun.

Blandt de yngre deltagere finder vi to klassekammerater fra Firehøjeskolen, der bor i nærheden af Vandel: Jeppe G. Christensen og Freja i Innistovu, der fortæller, at hendes efternavn skyldes, at hun er halvt færing.

Aldersspredningen i demonstrationen var stor. I forgrunden til venstre ses Jeppe G. Christensen og Freja i Innistova, der bor i nærheden af Vandel. De synes, det er svært at få lov at tale om emnet coronarestriktioner, hvis man ikke er enig med regeringen. Foto: Leif Baun

Jeppe, der er vaccineret, siger, at han står lidt mellem de to synspunkter. Freja fortæller, at når man ikke er vaccineret, bliver man beskyldt for at holde epidemien i gang. Det har hun hørt fra en lærer i skolen:

- Corona har betydet, at jeg ikke kan dét, jeg allerhelst vil, nemlig bokse, siger Jeppe.

- Hvis det var et par måneder, vi skulle gøre de her ting for at blive fri, så var det ok. Det blev vi lovet. Men nu har det varet meget længe, og når det spreder sig så meget stadigvæk, kan det så betale sig at gøre mere, spørger Jeppe og Freja.

Annonce

Et andet verdensbillede end tv's

Nogle af deltagerne i demonstrationen havde materiale med fra et helt andet sted end de pressekonferencer, man ser på tv. Det blev uddelt, smidt eller sat under vinduesviskere.

På et lyserødt kort stod: "Ved du, at du aldrig bliver færdigvaccineret?", andre var indkaldelser til bildemo i København i slutningen af måneden. Der var også A4-ark med overskrifter som "Vaccinen dræber børn".

Efter demonstrationens slutning talte vi med initiativtageren, som var glad:

Sådan så det ud fra rådhustrappen, da demonstrationen begyndte lørdag eftermiddag. Foto: Leif Baun

- Flere har sagt, at der var i underkanten af 300 deltagere. Det viser stor opbakning bag budskabet. At der kommer nogle krasse kommentarer på Facebook, er bare en del af gamet. Det er ikke første gang, jeg har prøvet det, siger Luna Maj Vestergaard om reaktionerne på hendes initiativ.

Nogle vil sige, at denne demonstration kommer for sent i forhold til, at restriktionerne løsnes i disse dage?

- Vi ved af erfaring, at de lige så hurtigt kan blive strammet igen. Vi står med en befolkning, der de sidste to år har fået rykket opfattelsen af, hvornår man er syg. Det er en traumatisering, hvor der især for børn og unge vil være efterdønninger. Det er ikke tiden nu til at give slip og sige, at alt er godt, for det er det ikke. Vi skal fortsat kæmpe for, at i Danmark har vi frihed til en masse ting, blandt andet at træffe medicinske valg. Der er sket nogle ting mentalt, som ikke går i sig selv igen, siger hun.

Annonce

Forkasteligt at splitte os

Luna Maj Vestergaard advarer mod den splittelse, som hun ser i befolkningen, fordi den er blevet udsat for en retorik fra myndigheder og politikere, der udnævner nogle til skurke.

- Mette Frederiksen skaber ikke sammenhold med sine udtalelser, men det modsatte. Det er forkasteligt, hvis du spørger mig, siger hun.

Annonce
Navne For abonnenter

Jeg så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Vejle Boldklub For abonnenter

Sæsonen er slut og træneren frikendt: Derfor skal VB gå til næste sæson med respekt for rækken

Vejle Boldklub

Så er det slut i Superligaen: Trods kæmpe drop sagde VB farvel med en sejr

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Hård dag for debuterende målmand, mens angriber fik sagt flot farvel

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Kultur

'Hvad skal jeg gøre af mig selv': Den store rorgænger skifter skiw: Sidste festival med Charlie i front

Vejle Boldklub For abonnenter

Se videoanalyse: VB har spillet sidste kamp i superligaen for denne omgang

For abonnenter

Glohed efterspørgsel på brændeovne: Hver måned sætter virksomheden ny rekord

Live Sport For abonnenter

Se kampen: Triangle Razorbacks kæmpede mod Søllerøds guldgravere

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Billund

Se de mange billeder: Danmarks største cykelløb for børn gav masser af liv i midtbyen

Erhverv For abonnenter

Kurator frygtede, at Olaf Haahr fjernede værdier fra hjemmet: Vejles benzin-konge blev video-overvåget efter konkurs

Kultur

Pludselig modtog René et afskedsbrev med særlig besked til ham: 'Sofie' er hovedinspirationen til hans bøger - og få måneder før udgivelsesdag begik hun selvmord

Annonce