Annonce
Vejle

Giftig plante har spredt sig eksplosivt efter tørken i 2018: Nu er den også dukket op langs motorvejen

Engbrandbæger har stået på landmændenes dødsliste i årtier, fordi den er farlig for kreaturer og heste. I år ser man planten overalt i den vilde natur. Blandt andet i stor stil langs motorvej E45. Privatfoto
Den gule engbrandbæger lyser i denne tid op overalt i naturen. Det virker som om, der er flere end nogensinde før, og det stemmer. Tørke har givet planten perfekte vilkår.

Vejle: Man ser den langs alle indfaldsveje til Vejle. Den farver rabatten gul langs motorvej E45, og på lange stræk i rabatter og grøftekanter virker alt gult i gult. Det er planten engbrandbæger, som denne sommer lader til at have exceptionelt gode vilkår.

Spørger man biolog Steen Hedrup, har planten faktisk  fået et boost efter tørken i sommeren 2018.

- Visse planter fik helt klart fordele efter 2018 og er på fremmarch - som engbrandbæger, mens andre har mærket tørken som en ulempe. Det gælder blandt andet orkidéerne, som kræver fugtig jord for at trives, fortæller Steen Hedrup.

Annonce

Han har selv lagt mærke til, at der er blevet langt flere gule engbrandbæger-planter.

- Sådan er det med floraen. Den forandrer sig, når betingelserne ændrer sig. Generelt gav tørken i 2018 floraen et ordentlig gok. Det har givet engbrandbæger gode vilkår, så den har kunnet brede sig.

Døden for heste - livet for insekter

Som naturelsker kan man glæde sig over, at engbrandbæger er en god nektarplante, som bier og sommerfugle trives i. Et opslag på net-leksikonet Wikipedia anslår, at omkring 200 insekter kan leve af planten. Men landmænd har i årtier haft den på deres dødsliste. Planten er nemlig giftig for kreaturer og heste, og særligt heste er døde efter at have spist engbrandbæger eller dens nære slægtning vårbrandbæger.

Dyrene undgår dem som regel instinktivt på marken, men vokser den på engdrag, hvor der slås græs til hø, kan dyrene uforvarende komme til at spise dem i hø eller ensileret græs.

Annonce

Planterne ædes af larver

Som altid i naturen er den enes død den andens brød, og Steen Hedrup fortæller, at de mange engbrandbægerplanter giver sommerfuglearten blodplet kronede dage i år.

- Blodplet-sommerfuglen lægger sine æg på planterne, og larverne spiser bladene. Jeg har for nylig set masser af blodplet-larver på nogle engbrandbægerplanter. Man kan se på larvernes sort/gule-advarselsfarver, at de er giftige. Det skyldes, at de optager giften fra planterne, forklarer Steen Hedrup.

Også de voksne blodplet-sommerfugle, som har sort-røde vinger,  er giftige, takket være deres opvækst på værtsplanterne.

Sådan ser engbrandbæger ud helt tæt på. De små gule blomsterhoveder er fulde af nektar, så bier og andre insekter elsker planten. Foto: Mette Mørk

Mens tørken og den forholdsvis tørre sommer hidtil har give engbrandbæger gode kår, er andre planter bukket under.

- Jeg har lagt mærke til, at mange af vores områder med vilde orkidéer er skrumpet, siger Steen Hedrup.

Ifølge den pensionerede naturvejleder skyldes det to ting: For det første tørken, som før nævnt.  For det andet, at mange asketræer er blevet ramt af sygdom. Da asketræer vokser på fugtige steder og er med til at holde på fugten ved at kaste skygge, sker der ændringer i floraen, når træernes kroner visner delvist væk.

- Flere asketræer er blevet ramt af svampesygdommen aske-toptørrer. De visne toppe sender mere sol ned til underskoven, og så vokser andre planter og overtager orkidéernes levesteder, forklarer Steen Hedrup.


Jeg har for nylig set masser af blodplet-larver på nogle engbrandbægerplanter. Man kan se på larvernes sort/gule-advarselsfarver, at de er giftige.

Steen Hedrup


Gammel dansk plante

  • Engbrandbæger og slægtningen vårbrandbæger er begge naturligt forekommende i den danske flora og spiller tæt sammen med danske insekt-arter.
  • Engbrandbæger er for eksempel den vigtigste værtsplante for sommerfuglearten blodplet.
  • Forekomsten af brandbæger-arterne har været stigende i de senere år.
  • Begge planter kan være dødelige især for heste, så flere steder bekæmpes de af landmænd og andre lodsejere.
  • Planterne sår og spreder sig selv gennem frø. 
Annonce
VEJLE For abonnenter

Bjarne fra Vejle har fulgt landsholdet i mere end 30 lande: Han har arrangeret kampe på Den Røde Plads i Moskva og bestilt 1000 fadøl i timen i Samara

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

Formand vil have hjælp fra staten til at løse et næsten umuligt problem, der risikerer at lamme Vejle

Vejle For abonnenter

Efter to år med sjælden sygdom får Tage mad gennem sonde og har svært ved at tale: Nu rumsterer tankerne om barndommen ved berygtet fabrik i Grindsted

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Hedensted

Ægteparret Pedersen blev de første i nyt boligområde: - Her har vi fundet et sted, vi skal bæres fra

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Give For abonnenter

Når musikken healer: Christine og Perry sender kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Kultur For abonnenter

Hun tegner virkeligheden for børn og andre mennesker: - Det skal ikke komme som et chok, at livet ender med døden

VEJLE

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Billund

Nyt sundhedshus er næsten fyldt op: - Vi håber at kunne sparke et godt fællesskab i gang

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

KLUMME For abonnenter

Så har vi hørt det med: Grand Canyon ligger såmænd bare omme i Trædballe

Annonce