Annonce
Sydjylland

Gigant-græskar sætter rekord: Tage Svendsens græskar er blandt landets 10 største

Tage Svendsen fra Vejen er igen klar til DM-finalen i græskar. Billedet her er fra en tidligere deltagelse. I år sætter han personlig rekord. Arkivfoto: Steen Rasmussen
De 10 finalister til DM i græskær er fundet. Ingeniør og projektleder Tage Svendsen fra Vejen er igen med i feltet, hvor hestemøg er blandt "hemmelighederne" i dyrkningen.

Vejen: Han blev nummer 6 i fjor og har tre tredjepladser på sit cv. Ingeniør og projektleder Tage Svendsen fra Energi Innovation i Vejen har regnet den ud, og han er igen blandt de ti finalister ved DM i kæmpegræskar, når en ny dansk mester skal kåres lørdag 16. oktober foran Nimb i Tivoli i København.

Allerede lørdag 9. oktober sætter Tage Svendsen sit græskar på traileren og transporterer det til hovedstaden. Vægt og størrelse er top-secret inden selve vejningen på DM-dagen.

- Men jeg kan afsløre, at jeg sætter personlig rekord i år, siger Tage Svendsen, der tidligere har fået et græskar vejet til 271 kilo.

Annonce

Tage Svendsens DM-græskar er dyrket i et drivhus.

- Frøet er fra sidste års vindergræskar, fortæller han.

Ny mester skal kåres

Jens Peder Skønager fra Ribe løb med DM-titlen i fjor og satte både dansk og nordisk rekord med en vindervægt på 970,4 kilo. Han blev også mester i 2019, men er ikke i finalefeltet i år, så en ny mester skal kåres.

Siden DM i kæmpegræskar blev indført i 2008, har vindervægten i de øvrige år svinget mellem 210,2 kilo og 589,4 kilo.

Finalefeltet tæller også 2018-mesteren Lasse Blach fra Store Merløse, der i finalefeltet i år også har fået selskab af sønnen Bastian Blach.

- Vi ved fra deltagerne, at de mange græskar har fået kærlighed i rigelige mængder i form af komøg, hønsemøg og sol. Nogle af dem har endda sovet svøbt i edderdunsdyner på det sidste. Vi håber på ny dansk rekord, siger pressechef Torben Plank fra Tivoli.

Annonce

Hestemøg gør godt

Tage Svendsen giver gerne en lille flig af sine hemmeligheder.

- Masser af gødning, vand og varme. Det skal der til. I år har vi især brugt hestemøg. Og så er græskarret fået et tæppe over sig i den kolde periode, siger Tage Svendsen, der har kæmpegræskar som et hobby-projekt.

Masser af gødning, vand og varme. Det skal der til. I år har vi især brugt hestemøg. Og så er græskarret fået et tæppe over sig i den kolde periode

Tage Svendsen, DM-finalist

- Tidligere har jeg også dyrket og solgt lidt pyntegræskar til halloween fra en bod. Græskar kan jo bruges til alt muligt. Det kan eksempelvis være i græskarsuppe eller til bagt græskar, siger Tage Svendsen.

Annonce

Styrkeløfter hjælper til

Det er tunge græskar, der skal på vægten i Tivoli. Derfor har arrangøren også allieret sig med styrkeløftere til vejningen.

- I år sender vi ti styrkeløftere samt en i reserve til Tivoli, da det viste sig være en stor udfordring med græskaret, som næsten vejede et ton. Vi har under forberedelser blandt andet øvet på at trække en 18 ton tung lastbil. Derudover har vi øvet og hygget os med at løfte lastvogns- og traktordæk, som vejrer 400 kilo pr. styk, siger formanden for Roskilde Atlet Klub, Pia Skovborg.

Tage Svendsens kæmpe græskar ved DM i fjor blev siden hen udskåret af den talentfulde dansk-amerikanske trækunstner, Malik Mabe. Her er det smukke resultat. Pressebillede


Sidste års vindergræskar ved DM i Tivoli vejede 970,4 kilo. Jens Peder Skønager fra Ribe satte ved den lejlighed ny nordisk rekord. Foto: Christoffer Sandager
Her er sidste års vindergræskar. Tage Svendsen fra Vejen har fået frø dette vidunder, og det har givet finaleplads i år. Foto: Christoffer Sandager
Sådan så det ud i Tivoli fjor, da græskar fra samlige DM-deltagere blev præsenteret. Foto: Christoffer Sandager
Arrangørerne har allieret sig med styrkeløftere, når DM-deltageres græskar kommer på vægten i Tivoli. Foto: Christoffer Sandager

DM i græskar

I alt ti finalister kæmper om DM-titlen i kæmpegræskar. Tage Svendsen fra Vejen dyster mod deltagere fra St. Merløse, Hillerød, Årslev, Outrup, Esbjerg, Nr. Vissing, Græsted og Rødekro.

Tage Svendsen har været i finalen flere gange. Bedste placering har været en tredjeplads.

Jens Peder Skønager fra Ribe vandt i fjor og satte samtidig nordisk rekord. Vindergræskaret havde en vægt på 970,4 kilo. Jens Peder Skønager stiller ikke op i år, så en ny mester skal kåres.

Verdensrekorden for kæmpegræskar lyder på 1190,5 kilo og blev sat i 2016 af belgieren Mathias Willeminjs.

Det er 14. gang Tivoli er vært for DM i kæmpegræskar. Kim Engrob Bøndergaard fra Spjald har rekorden med tre mesterskaber, der blev vundet i træk i perioden 2014-2016. Jens Peder Skønager fra Ribe har vundet DM to gange (2019 og 2020).

Der er præmier til de tre første ved DM.







Annonce
Erhverv For abonnenter

Se video: Oversergenten Johan giver de unge IT-folk og direktøren sved på panden: 'De skal ikke have diabetes, når de har rundet 30 år'

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Erhverv

Superbrugsen lukker på grund af skadedyr: Det er ikke første gang, det er sket

Alarm 112

Han slingrede gennem landsbyen: Nu vil politiet tage hans bil

Fitnessdirektør Kaare Dahle giver politisk opsang: - Vi er ligesom minkbranchen blevet fuldstændig smadret af staten

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Alarm 112

Vil have flere til at ringe 112: Kan redde menneskeliv

Give

Han troede ikke sine egne øjne: Mand i pensionsalderen bliver pludselig millionær

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Vejle Boldklub For abonnenter

VB står til at miste en helt central brik: Midtbanespillers exit gør kun gavn ét sted

Vejle For abonnenter

Sælger tjener over en million på boligsalg: Her er ugens bolighandler i Vejle

Alarm 112

Kraftig blæst på Vejlefjordbroen: Passer ikke med vindfølsomme køretøjer

Annonce