Annonce
Erhverv

Gigantisk hestemekka til 400 millioner kroner kan lande i Vejle: Der skal være plads til restaurant, forretninger og enhver hestesport, du kan komme i tanke om

Foreningen Sydjysk Hestesport blev stiftet, da Billund Trav blev solgt sidste år. Foreningen vil nu etablere en 400 millioner dyr hestearena, som Vejle Kommune er inde i billedet til. Arkivfoto: Torben Glyum
Vejle Kommune er en af fire kommuner, der har afholdt et indledende møde med Sydjysk Hestesport, der vil etablere en splinterny hestearena til 400 millioner kroner.

Vejle: 52-årige Søren Nielsen var mildest talt ulykkelig, da aktionærerne i Billund Trav A/S i september 2020 solgte den legendariske travbane til Lego-familien Kirk Kristiansens holdingselskab Kirkbi A/S.

Kirkbi A/S, der tilbød 58 millioner for travbanen, har nemlig ingen intentioner om at fortsætte travsporten. Det 220.000 kvadratmeter store areal skal i stedet udvikles til et nyt bykvarter.

Søren Nielsen, der er tidligere travkører, var derfor med til at stifte foreningen Sydjysk Hestesport, hvis formål er at få hestesporten tilbage til Sydjylland. Dog i en langt mere eksklusiv grad end tidligere.

Annonce

- Vi vil ikke kun bygge en travbane, da vi ikke tror, det kan overleve i længden. Der skal simpelthen mere til. Vi vil derfor lave en kæmpe arena, der skal rumme samtlige hestesportsgrene i Danmark, fortæller Søren Nielsen, formand for Sydjysk Hestesport.

Vejle i spil

Vejle Amts Folkeblad erfarer, at kampen om hestesportsarenaen står mellem fire kommuner – heriblandt Vejle Kommune.

Sydjysk Hestesport har afholdt et indledende møde med Vejle Kommune, Billund Kommune og Vejen Kommune, mens man både har haft dialog og et lokationsmøde med Kolding Kommune.

Projekt Sydjysk Hestesport

  • Sydjysk Hestesport er en forening, der blev stiftet på baggrund af Kirkbi A/S' opkøb af travbanen i Billund.
  • Foreningens formål er at fastholde travsporten i Sydjylland - ved at etablere en arena, der skal omfatte al slags hestesport.
  • Fire kommuner er i spil til arenaen: Vejle, Kolding, Billund og Vejen.
  • Arenaen skal etableres i flere faser, hvor første fase forventes færdig i sommeren 2024, anden fase medio 2025 og tredje fase medio 2027. Fjerde fase er ikke inkluderet i foreningens nuværende tidslinje.
  • Første fase skal blandt andet indeholde en 1400 meter lang travbane, mens inddragelsen af andre hestesportsgrene er en del af fase to. Tribune, restaurationsbygning, cafémiljøer og øvrige publikumsfaciliteter er inkluderet i tredje fase.

Arenaen, der skal etableres i et område på minimum 40 hektar, skal efter planen udarbejdes i fire faser. I alt løber projektet op i omegnen af 400 millioner kroner.

- Det er et utroligt ambitiøst projekt, og vi har fået rigtigt positive tilbagemeldinger fra de forskellige foreninger inden for hestesport. Når vi er færdige med at fastsætte det endelige budget, skal vi ud at finde pengene. Vi er klar over, at vi skal have fat i de de rigtige investorer, ligesom vi skal i gang med fundraising. Selvom det er mange penge, forholder vi os meget optimistiske, fortæller Søren Nielsen.

- Det er et utroligt ambitiøst projekt, og vi har fået rigtigt positive tilbagemeldinger fra de forskellige foreninger inden for hestesport, siger Søren Nielsen. Foto: Sydjysk Hestesport

Han påpeger, at de tre første faser, der formentlig vil løbe op i en samlet sum på mellem 80 og 85 millioner, er en klar forudsætning for projektets realitet, mens fjerde fase, der vil gøre projektet mere end 300 millioner kroner dyrere, vil være en bonus.

Annonce

Redningsmission

Arenaen, der skal navngives "Sydjysk Hestesport", skal have fundet sin endelige lokation inden jul.

Vi vil lave en kæmpe arena, der skal rumme samtlige hestesportsgrene i Danmark.

Søren Nielsen, formand for Sydjysk Hestesport

Det første, der skal etableres, er travbanen, som skal være 1400 meter lang. Dered bliver den 200 meter længere end den nuværende bane i Billund, der lukker med udgangen af 2021.

- Travløb er vores helt store hobby, og vi har været ekstremt bange for at miste nogen af de aktive, der brænder for sporten. Vi kommer formentlig ikke til at redde dem alle sammen, men vi kommer helt sikkert til at redde en del, siger formanden for Sydjysk Hestesport.

Det er Sydjysk Hestesports forventning, at første løb vil blive kørt i arenaen i sommeren 2024, hvor første fase af projektet forventes afsluttet. Anden og tredje fase skal - efter foreningens nuværende tidslinje - være iværksat i henholdsvis medio 2025 og medio 2027.

Annonce
Vejle For abonnenter

79-årige Nancy faldt og fik ikke hjælp i 40 minutter, men plejehjemsleder afviser, at der blev begået fejl: 'Vikaren havde travlt med at smøre mad - hun gjorde ikke noget forkert'

Danmark

Fredagens coronatal: Færre smittede - flere indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Manglende tider, trælse køreture og lange køer gør det nærmest umuligt at blive testet: 'Hvis ikke man er syg, inden man kommer ind, så bliver man det af at stå i kø udenfor i så lang tid'

Erhverv For abonnenter

Familieejet virksomhed præsterer stort millionoverskud: - Vi forbereder os på endnu en travl periode

Alarm 112

Aggressiv bilist blev stiktosset på parkeringsvagt: Kastede med madvarer og skældsord

Erhverv

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Heunicke havde håndskrevne noter fra nøglemøde med i Minkkommission

Hedensted For abonnenter

Posen er rystet voldsomt i fordeling af poster i det nye byråd: Kun én beholder sin formandspost

VEJLE

Øv-øv for 400-500 kommunalt ansatte: Årets julefrokost er aflyst

Alarm 112

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Støtteparti indkalder statsminister til hasteforespørgsel: Sundhedsvæsen har brug for redningspakke

Vejle

Borgerne i Sandvad er skuffede: Det er ikke godt nok Mattias Tesfaye

SYNSPUNKT For abonnenter

Efter det bitre opgør mellem de gamle venner i Vejle Byråd: 'Skulle jeg pege på Martin, fordi vi var venner? Den slags kammerateri hører fortiden til'

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Selvfølgelig er en statue af den største danske spiller nogensinde en god ide

Annonce