Annonce
Give

Give Bibliotek flytter fra Vimmelskaftet til Rådhusbakken

Foto: Give Bibliotek
Annonce
Annonce

Avislæsning og Biblioteksbussen ved Huset i lukkeperioden.

Biblioteket indretter et hjørne med aviser i foyeren i Huset allerede fra mandag den 7. september, så bibliotekets faste avislæsere, i dagtimerne fra mandag til fredag i de tre lukkeuger, kan blive opdateret med nyheder. - Når det gælder muligheden for at låne, aflevere og afhente reserverede bøger, har vi lavet en aftale med Biblioteksbussen, fortæller Kate Bech fra Give Bibliotek. Biblioteksbussen holder ved Huset på Rådhusbakken om eftermiddagen fredag den 11., 18., og 25. september.
Annonce

30.000 bøger, musik og film skal flyttes

Det er Bechs & ABC flytteforretning, der skal hjælpe biblioteket med flytningen. Det er det flyttefirma, som har indkøbsaftalen med Vejle Kommune. Den første opgave for flyttefolkene bliver at pakke bøgerne ned, og da det drejer sig om 24.000 bøger, som ikke skal rodes alt for meget rundt, drejer det sig om at holde tungen lige munden. Bechs & ABC har heldigvis prøvet at flytte et bibliotek før. - Vi har haft en grundig snak med firmaet om, hvordan biblioteket på forhånd afmærker reoler og kasser, fortæller Kate Bech. Når flyttefolkene går i gang, pakker de det, der svarer til 75 cm bøger i én kasse. Når bibliotekets reoler er taget ned på Vimmelskaftet og sat op i det nye bibliotek, er det Bechs og ABC der sætter bøgerne op igen. Inden bøgerne kommer på reolerne i det nye bibliotek, er det igen bibliotekets opgave at få lavet en god afmærkning på reoler, så det er til at finde ud af for flyttefolkene.
Annonce

Biblioteket i Huset

Huset bliver i alt på 1.905 kvadratmeter, dvs. dobbelt så stort, som Vimmelskaftet 2. På spørgsmålet om biblioteket får mere eller mindre plads i Huset, svarer Kate Bech, at de yngste børn får eget Minibib på 1. sal tæt på sundhedsplejen, at de store børn og unge får et herligt område i stueplan med plads til samvær og aktiviteter, som udspringer af de unges ønsker og skabes af de unge selv, og at voksenbiblioteket på 1. sal bliver med bøger, gode stole, udkig til det grønne, studiecelle/mødelokale, langbord til for eksempel undervisning og nyhedstorv med aviser og pc'er. Derudover får biblioteket også mulighed for at afholde arrangementer og aktiviteter i Husets nye flotte sal, værksted og øvrige lokaler. Det bliver et bibliotek med mange muligheder for fordybelse, samvær, videndelig og kulturelle aktivitet i bred forstand, og det bliver først og fremmes borgernes bibliotek.

- Jeg er rigtig glad for at borgerne i kommunen nu får mulighed for at tage endnu et kulturhus i brug, og har store forventninger til at følge de mange aktiviteter som Huset vil kunne danne rammen om, lyder det fra bibliotekschefen i Vejle Kommune, Lone Knakkergaard.
Biblioteket og Husets Brugerråd er i fuld gang med programmet for indvielsen

Fra mandag den 28. september er biblioteket på plads i de nye rammer på Rådhusbakken, hvor åbningstiderne vil være som på Vimmelskaftet. Den officielle indvielse af biblioteket, og Huset i det hele taget, er torsdag den 8. oktober, kl. 17.00-19.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Lyntesterne finder flest smittede i Vejle: Derfor er de også glade for at pode til langt ind i foråret

Give For abonnenter

Tidligere nærradio-formand skal for retten: Tiltalt for at have raget knap en halv million kroner til sig

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Annonce