Annonce
Give

Give bragede op i jyllandsserien med maner

Champagnepropperne sprang, guldparykkerne kom på - og så var der liv og glade dage på stadion, da Gives serie 1-mandskab fejrede oprykningen til jyllandsserien. Foto: Jim Hoff
Det var en festdag af de store og historiske på Waldstadion lørdag eftermiddag, da publikum med pomp og pragt kunne fejre Give Fremads nyoprykkede fodboldhelte, der næste år skal spille i jyllandsserien
Annonce

GIVE: Oprykningen til jyllandsserien blev en realitet allerede sidste weekenden, da Gives serie 1-mandskab vandt 2-1 i Bramming, men lørdag eftermiddag skulle klubbens fodboldhelte for alvor fejres af klubben og det trofaste publikum, der har bakket holdet op både på hjemme- og udebane.

Holdet satte en tyk streg under berettigelsen i oprykningen med en sikker 4-0 sejr over nedrykningstruede Ringkøbing efter en kamp, hvor Brian Sølund og Kristian Rasmussens tropper var i kontrol i hele kampen.

Den succesrige trænerduo, Kristian Rasmussen og Brian Sølund, har netop forlænget aftalen med klubben, så de står også i spidsen for holdet i 2021. Foto: Jim Hoff

Gives fire mål blev scoret af Thomas Moise, Victor Andersen, Magnus Bitsch og Mathias Nørtoft.

Efter kampen blev holdet og dets trænere fejret på festligste vis med champagne, kanonrør og gaver i form af rom med spillernes navne på samtidig med, at publikum fik lov til at tiljuble holdet.

De to trænere, der har leveret et flot stykke fodboldfagligt arbejde, fik den klassiske lufttur, alt i mens champagnen sprøjtede om ørerne på spillerne, der var iført de "smukke" guldparykker, som klubben havde skaffet.

Annonce

Succestrænerne har forlænget

Lidt på afstand fra det hele henne ved en spillerboks stod holdets 90-årige holdleder Svend Aage Bach og nød synet af "sine drenge", der blev fortjent tiljublet og fejret efter denne for klubben så historiske milepæl.

Trænerduoen Brian Sølund og Kristian Rasmussen har forlænget deres aftale, så de står også i spidsen for holdet i jyllandsserien i 2021, og de to mestertrænere har en god fornemmelse i forhold til at kunne holde på hele truppen.

Der var naturligvis lufttur til begge trænerne efter kampen. Her er det Brian Sølund, som holdet forsøger at kaste over flagstangen på stadion. Foto: Jim Hoff

- Vi satser på, at alle mand er med igen til foråret. Nu er vi rykket op som en fasttømret enhed, så vi håber og forventer, at alle mand er med til at føre holdet  videre i jyllandsserien, lød det fra trænerduoen midt i alle festlighederne.

Holdet har spillet 13 kamp, kun tabt en og rykker op med sensationelle 32 points hele 8 points foran nummer 2 fra Ribe. de sidste tre kampe har givet 9 points med en målscore på 18-0.

Bare sådan lige for at sætte en fed streg under, at man er rækkens suverænt bedste og mest stabile hold med det klart højeste bundniveau.

Holdets anfører, og holdets hjerte, Peter Christensen, var slemt godt tilpas med oprykningen. Parykken var han dog ikke så vild med. Foto: Jim Hoff

Flot afslutning på sæsonen, og stor ros til klubben for at levere en rigtig fin afslutningsevent på stadion umiddelbart efter kampen. Det var en jyllandsserieklub værdigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Annonce