x
Annonce
Læserbrev

Give-Egnens Museum: Er Vejle Kommune ved at løbe fra sit ord?

Læserbrev: Nu rasles der med sablerne i Give. Det er ikke Niels Kjeldsens, men noget mere truende. Vejle Kommune har måske glemt deres aftale med Give-Egnens Museum (GEM) ved budgetforhandlingerne.

Aftalen og hensigten som opfølgning på handleplanen udfærdiget i overensstemmelse med Vejle Kommune og Kulturarvsstyrelsens accept, omfattede, at der i 2021 og 2022 skulle afsættes en million kroner på kulturudvalgets budget til anlæg i forbindelse med opgradering og forbedringer, (jævnfør Kvalitetsrapport udført af SLKS.) og dermed sikre støtte fra Kulturarvsstyrelsen.

Med udgangspunkt i, at vi regner med et ord er et ord, havde vi nok ikke fantasi til at forstille os, at kulturudvalgsformanden ikke havde fået taget hånd om denne aftale. Da det nu viser sig, at beløbet åbenbart ved en fejl, eller hvad det kan være, ikke er lagt ind i budget 2021, må kulturudvalget med formanden i spidsen og dernæst borgmesteren som formand for økonomiudvalget vel sikre den million i anstændighedens og troværdighedens navn og dernæst sørge for, at den næste mill. bliver lagt ind i budget 2022 ved budgetlægning her i slutningen af året. Det kan jo nås endnu.

Udtalelsen om, at statsanerkendelse af museet ingen betydning har for et museum, må tolkes som uvidenhed, da de opgaver, der blandt andet løses for Vejle Kommunes jobafdeling hænger nøje sammen med den bevilling, herunder aktiveringsopgaver af ledige og ansættelse af adskillige personer i fleksjob.

Rundvisning af utallige skoleelever kan vel ikke udføres af frivillige udelukkende, men kræver god faglig dækning, ligesom alle de andre opgaver, der løses på GEM, bygger på et højt fagligt niveau og derfor kræver ansatte fagpersoner. Det fås ikke uden midler.

Hvis man tror, at Give-Egnens Museum kan og vil køre videre uden statsanerkendelse, tror jeg, man har gjort regning uden vært. Min klare formodning er, at enten er der fuld kraft på motoren, eller også et det et ”endeligt” for endnu et af Gives flagskibe. Det, håber vi, ikke sker.

- Med udgangspunkt i, at vi regner med et ord er et ord, havde vi nok ikke fantasi til at forstille os, at kulturudvalgsformanden ikke havde fået taget hånd om denne aftale, lyder det fra Petra Raundahl i hosstående læserbrev. Arkivfoto Jim Hoff
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Vejle

Efter corona-udbrud på plejehjem i Vejle: 11 beboere er lige nu i isolation

Vejle

Rødkilde-student tog til USA for at forske i kræft - nu er han havnet midt i corona-orkanen

Annonce