Annonce
Give

Give genåbnede med et brag

Allerede mandag formiddag var den godt gang i handlen i Give. Byens viste sig fra sin bedste side med flot flagallé, røde løbere og massevis af forårssol til kunderne, der rigtigt hyggede sig og glædede sig over igen at kunne besøge byens butikker. Foto: Jim Hoff
Forårssolen var tændt på højeste volumen, den røde løber var ude og flagene var sat op, da mange af butikkerne i Give den 1. marts atter kunne slå dørene op for kunderne, som strømmede til butikkerne i en lind strøm og dermed gav butikslivet det tiltrængte økonomiske og mentale boost.

GIVE: Genåbningsugen efter flere måneder i nedlukningsmode startede utrolig flot. Sol fra en lyseblå himmel, flagallé, musik i bymidten, slagtilbud en masse, og hen over ugen massevis af (købe)glade mennesker i bymidten, som havde savnet at komme ind og handle i byens mange fine butikker. Og at få en sludder med de lokale butiksindehavere.

Omvendt kunne butikkerne glæde sig over, at genåbningen udkrystalliserede netop det store håb, der blev tændt, da man sidst i februar fik grønt lys af sundhedsmyndighederne og regeringen fik besked om am en stor del af detailhandlen måtte genåbne.

HK Give Fremad stillede lørdag og søndag med en flok friske håndboldspillere fra divisionstruppen. De kom på kaffe-holdet, som skulle servicere byens gæster lørdag/søndag med lidt varmt til halsen - kaffen blev sponsoreret af Give Handel og Erhverv og uddelt foran Diagonalkroen, og der var også løbende servering rundt omkring i . Foto: Jim Hoff

Et håb om at kunderne ville vende tilbage, gerne i stor stil, og sådan blev det. Den store genåbningsfest blev dermed også en flot genforeningsfest mellem butikslivet og de mange loyale kunder, der i den grad havde forstået budskabet om og vigtigheden i at støtte det lokale handelsliv.

Pressens udsendte talte hen over ugen med flere kunder i byen, der for det første var vildt begejstrede over, hvor meget Give Handel og Erhverv havde gjort ud af genåbningen, hvor ikke mindst beslutningen om at opsætte flagallé i byen hver dag i uge 9 tog kegler.

Annonce

"Man bliver bare lidt ekstra glad"

- Hvor er det festligt og flot. Man bliver bare lidt ekstra glad, når man kommer til en by, der viser, at de er glade for at se os igen - og så må man sige, at vejret jo også er helt fantastisk, lød det fra et par begejstrede kvinder, mens de lystigt var ude og lufte de brede forårssmil - og dankortet.

Søren Raffnsøe spillede festlig musik for byens kunder lørdag og søndag, en del af de tiltag, som Give Handel og Erhverv lancerede hen over genåbningsugen. Foto: Jim Hoff

Søren Grunnet, der er ham der sidder på skattekisten i bestyrelsen i Give Handel og Erhverv, er jo om nogen manden, der har fingeren på pulsen mht., hvad der rører sig i butikslivet i Give, og han har da også været rundt og snakke med butiksejerne lørdag for ligesom at få evalueret på den første genåbningsuge.

Og han kan overbringe massevis af brede smil og stor tilfredshed hos foreningens medlemmer.

- Butikkerne har haft en rigtig god uge med en rigtig flot opbakning fra kunderne. De er ikke bare tilfredse, de er simpelthen megatilfredse, lyder det fra GHE-kassereren med et smil som han ellers kun har fremme, når Brøndby har lammetævet FC København i fodbold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce