Annonce
Give

Give GIF har succes med at sende de unge på trænerskursus

Det passer ikke altid, at de unge ikke gider engagere sig i andet end sig selv. I Give GIF står de unge i kø for at blive hjælpeinstruktører. Foto: DGI
Gymnastikafdelingens unge hjælpeinstruktører står nærmest i kø for at komme på DGIs "Trænerspirekursus". Der er allerede meldt seks til efterårets kursusforløb.

Give: Gymnastikforeningen i Give har de seneste fem år sendt alle deres unge hjælpeinstruktører af sted på DGI’s træneruddannelse.

”Trænerspiren” hedder uddannelsen og den får stor ros fra gymnastikafdelingen i Give GIF.

På uddannelsen får de unge 30 timers omfattende undervisning. Det har været en stor succes for både foreningen og for de unge hjælpeinstruktører.

I Give GIF, Gymnastik lægges der stor vægt på at have dygtige trænere og instruktører. Derfor er foreningen begejstret for DGI’s trænerspireuddannelse, som giver deltagerne et stort udbytte.

- Vores instruktører kommer hjem med utrolig meget fra uddannelsen, som både de og vi opfatter som både grundig og omfattende, siger Annie Rejmer Lund.

Hun er instruktør og bestyrelsesmedlem i foreningen. Hun peger specielt på de menneskelige egenskaber, som deltagerne får udviklet på uddannelsen.

- Det er noget vi er meget glade for her i foreningen, konstaterer Annie Lund.

Hjælpeinstruktørerne i gymnastikforeningen i Give er så glade for uddannelsen, at de selv tilbyder sig.

Annonce

- Hjælpeinstruktørerne har selv tilbudt sig til uddannelsen i år. Den er utrolig populær, siger Annie Rejmer Lund

Hun konstaterer, at rygtet om det gode kursusforløb spredes i klubben ved, at de unge, der har været af sted, fortæller begejstret om forløbet.

- ”Mund til mund-metoden har fungeret godt, og det er en af årsagerne til, at så mange nu vil prøve kræfter med Trænerspiren, siger Annie Rejmer Lund.

En anden årsag til, at uddannelsen er eftertragtet, hænger sammen med underviserne, som ifølge Annie Lund er fantastiske.

- Jeg har kun ros tilovers for underviserne på trænerspiren. De er utrolig gode instruktører, og så er de fantastiske til at favne de unge, siger Annie Rejmer Lund.

Men det tæller også med, at de unge får en masse opbakning og støtte, når de kommer hjem med en ny uddannelse i rygsækken.

- Her i foreningen står ingen alene med noget som helst. Man kan altid få hjælp, og det er nok også en af årsagerne til, at flere har kastet sig ud i trænerspireuddannelsen, siger Annie Rejmer Lund.

Give GIF har allerede tilmeldt 6 unge trænere til uddannelsen, som starter til efteråret.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce